Monday, June 18, 2007

Underskriftindsamling i Sydhavnen

http://bevarsydhavnensbibliotek.skrivunder.dk/index.php

Amager Bladet

http://www.amagerbladet.dk/?id=9624&dbid=167721&sted=amager&no_cache=1

Små biblioteker reddet - fra Københavns Radios Hjemmeside

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2007/06/16/093630.htm

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/HoerNyheder/

Fra Københavns Radios Hjemmeside

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2007/03/27/133636.htm

Jan Andersen i JP den 10. maj

http://jp.dk/arkiv/?id=928104

Morten Dürr i Information 27. april

http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Arkiv/ArkTAvVis.php&pTAvVis=214603

Christian Kjær i Berlingske den 27. april

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=889294

2 indlæg fra Arbejderen

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=41030&TS_ID=1&S_ID=60&C_ID=64

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=41031&TS_ID=1&S_ID=60&C_ID=64

Indlæg i JP 4. og 6. Juni

http://jp.dk/indland/kbh/article962047.ece

http://jp.dk/indland/kbh/article959310.ece

Indslag i p4 København - nyhederne 7.30 og hør Borgmesteren 8.30

http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/HoerNyheder/HoerNyheder.htm

Tage Sørensen i JP den 9. juni

http://jp.dk/arkiv/?id=964374

Underskriftindsamling mod Biblioteksdød

http://jp.dk/indland/kbh/article959310.ece

Integrationsrådet advarer mod at lukke biblioteker i JP den 14. Juni

http://jp.dk/indland/kbh/article970167.ece

Link til 2 omtaler i Ørestad Avis

http://www.oravis.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=155&Itemid=751

http://www.oravis.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=241&Itemid=744

Indlæg fra Bryggebladet

http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/10-2007-1.pdf

Fremtiden på Bibliotekshuset

Bibliotekshuset og fremtiden

På Bro har vi en drøm – en fremtidsdrøm, som vi så småt har arbejdet på i mange år, før det fælles materialevalg kom til. Vi forestiller os et bibliotek – et familiebibliotek, der som ”profil” har børnefamilien som omdrejningspunkt – og med vægt på især børnene.

Ideen har fået næring med de nye toner vedrørende profilbiblioteker, selv om der ikke i første omgang var så mange visioner omkring dette i strukturforslaget, som vi havde forestillet os.
Men nu vil politikerne jo gerne have et nyt udspil, og vi vil foreslå, at man i langt højere grad og mere radikalt inddrager profileringstankerne i det nye forslag.

Vores sammenlægning med S gør det endnu mere oplagt, idet S især ønsker at satse på de unge og uddannelsessøgende. TILSAMMEN vil vi udgøre en slagkraftig enhed for vore tilsammen knap 50.000 indbyggere.

Drømmen om Bro som et familiebibliotek tager udgangs punkt i befolkningssammensætningen i vores lokalområde:

- vi har rigtigt mange børnefamilier, som bruger os flittigt

- Vi har ca. 50 institutioner. Flere kommer udenfor åbningstid hver formiddag.

- Vi har 8 skoler med ca. 80 klasse

- Vi har 20 dagplejere, som brugere biblioteket intensiv

- Vi har Læseklub for børn

- Vi har et tæt samarbejde med Ama´r Børnekulturhus – både i det daglige og på projektbasis. F.eks. har vi 2 faste rytmikhold hver lørdag, ligesom der er yogakurser for børn og forældre.

- Vi har arbejdet meget med børneprojekter – både i forhold til daginstitutioner og skoler. Blebørnsberetninger, Karavanerim, Dansen i eventyrets Verden, Børnebogskaravner, DM i oplæsning o.s.v.

- Vi har intensiv biblioteksorintering for vores skoler – 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse. Og vi har mange skoler, der kommer og bytter bøger uden for åbningstiden- bl.a. fordi deres skolebiblioteker er nedslidte og mangelfulde eller ikke-eksisterende (SIC!!!) .

- Vores arrangementsprogram er primært henvendt til børn og børnefamilier, og hér skal der naturligvis virkelig satses.

Vi forestiller os at møblere om, så familien kommer i centrum – med gode opholdsmuligheder for børn og voksne, udfordrende og gerne overraskende, med vægt på sprogstimulerende tiltag i småbørnsafdelingen og læseinspirerende indretning for de større børn, helst med inddragelse af de ny teknologier.

Materialesamlingerne skulle også følge profilen. Vægt på psykologisk, pædagogisk faglitteratur til voksne, hobby, have – i det hele taget den ”lette” del af faglitteraturen, selvfølgelig underholdning/ romaner til forældrene , inspirerende og trendy tidsskrifthold.

Vi mener, at vi igennem årene rent faktisk har opbygget et ret solidt grundlag for at kunne blive et spændende, nyt profilbibliotek.

Vi ser desuden Sundby og Bibliotekshuset som én enhed, der i fællesskab kan betjene det store befolkningsunderlag på en konstruktiv og fremadrettet måde v.h.a. profilerne – vi må nemlig erkende, at BEGGE biblioteker er fysisk for små til at betjene HELE området.

Bevar Folkebibliotekerne

SUNDBY LOKALRÅD



Pressemeddelelse Sundby den 4. juni 2007


Bevar Folkebibliotekerne


I debatten vedr. omlægning af den københavnske biblioteksstruktur luftes embedsmandsmodeller, der indebærer en halvering af antallet af folkebiblioteker i København. Tilbage skal kun være ét i hver bydel.
I Sundby og på Christianshavn betyder det lukning af Christianshavns Bibliotek (113.750 besøgende i 2006), Solvang (113.945), Islands Brygge (118.568) og det ny Bibliotekshuset Rodosvej (137.793). Man bevarer Sundby Bibliotek (265.977), som på samme areal kan lægge 484.056 besøgende til ved uændret besøgstal.

Ideen om et nyt og større Hovedbibliotek støtter Sundby Lokalråd helt eksplicit, men det har blot ikke det fjerneste med folke- eller lokalbibliotekernes funktion at gøre. ”Omstruktureringen” er blot embedsværkets ord for et nedskæringsbudget, hvor lukningen af halvdelen af byens folkebiblioteker eventuelt kan finansiere et nyt Hovedbibliotek.

I Borgerrepræsentationen er der flertal for en omstrukturering, og flere – med Kulturborgmesteren i spidsen – udtrykker ønsket om, at bibliotekerne har åbent til kl. 24.00. Alle undersøgelser viser, at de laveste besøgstal er dagens seneste timer, og det vil være helt udelukket, at børn og ældre vil sidde en sen aftentime i café-stemning.
Med langt til nærmeste bibliotek og kæmpekøer falder besøgsantallet naturligvis markant, og vinderne bliver de unge, ressourcestærke internetbrugere.

I gennemsnit vil der blive ca. 50.000 borgere pr. tilbageværende (ca. 10) biblioteker. Og hvert af disse skal så på næsten de samme kvadrat- og hyldemetre rumme flere lånere og cafégæster samt mere materiale. Til sammenligning er der 6.600 borgere pr. biblioteksfilial i Dragør Kommune.
Hvordan nedlæggelsen af de lokale biblioteker hænger sammen med kommunens ny bydelsstrategi, som bl.a. opererer med mange kvarterløft og områdefornyelser, er vanskelig at få øje på. Fornyelsen i bydelen er i så fald bl.a. nedlæggelsen af det lokale bibliotek, som i mange områder også fungerer som social kontaktflade.

Det er klart et opgør med det hæderkronede princip om : LIGE TILGANG TIL VIDEN !

Sundby Lokalråd skal hermed opfordre politikerne til at tage nedskæringerne af bordet, og endnu engang give omstruktureringen et eftersyn.

Pva. FU
Preben Poulsen

Monday, June 11, 2007

Vigerslev Biblioteks Venner

Vigerslev Biblioteks Venner
Sidst opdateret 10/06 2007 18:06

Skal biblioteket på Kirsebærhaven virkelig lukkes?
Vi er en gruppe borgere fra vores ende af Valby, der arbejder for, at lukningen ikke kommer til at ske. Første møde blev holdt d. 30. maj.
Vi vil gerne være flere - vi skal gerne blive mange - så meld dig ind i vores forening allerede idag, du kan gøre det via vores hjemmeside
Det er kun 3 år siden det nuværende bibliotek blev indviet, som et enestående samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Handicapvenligt og berigende for både børn og voksne med skiftende udstillinger og arrangementer. Og så er der ikke sagt et ord om bøger, blade, internet og alle de andre basisvarer, som vi brugere henter hver gang biblioteket er åbent. Her kan børn bruge PC til lektierne, hvis hjemmet ikke ejer PC.
Hvordan kan det betale sig at lukke et bibliotek som bruges så flittigt, og som kommunen har investeret mange penge i for få år siden?
Med venlig hilsenInitiativ Gruppen