Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret har med stor bekymring og undren læst Kultur-og Fritidsforvaltningens
”Strukturanalyse for det fysiske bibliotekstilbud”, som var på dagsordenen på Kultur-og Fritidsudvalgets møde den 1. marts 2007.
I analysen foreslås det at man, i bestræbelserne på at give bibliotekstilbudet i København et serviceløft inden for den fastsatte driftsramme i forskellige udgaver i de fire scenarier, kan lukke biblioteksfilialerne Christianshavn,
Blågården, Sydhavnen, Vigerslev, Husum, Tingbjerg, Ørnevej, Bispebjerg, Islands Brygge, Solvang og Rodosvej.
Områdefornyelsen grænser op til Bibliotekshuset på Rodosvej, og biblioteket fungerer ikke bare som det lokale bibliotek, men også som kulturinstitution for et område som kommunen har vurderet som et udsat boligområde, der trænger til en fokuseret indsats på grund af sociale samt fysiske problemer.
Socialministeriet og Københavns kommune besluttede i 2004 at igangsætte Områdefornyelsesprojektet i Øresundsvejkvarteret på Amager for at løfte og forny et kvarter, som er nedslidt og uden særlig mange funktioner samt i forsøget på at fastholde beboerne i et kvarter, som er præget af en høj fraflytningsgrad.
Områdefornyelsen har særligt arbejdet på at der skabes nye funktioner i kvarteret, hvilket afspejles i Områdefornyelsens to største projekter; Musiktorvet og Børnekulturhuset. Særligt sidstnævnte er en del af strategien om at beholde børnefamilier i kvarteret, hvilket ligeledes forsøges gennem Områdefornyelsens arbejde på at etablere flere familieboliger i kvarteret i form af nybyggeri, lejlighedssammenlægninger og tagboliger. Det lokale biblioteks rolle i ”løftet” af et udsat boligområde kan ikke overvurderes. Eksempelvis har Kvarterløftet i
Holmbladsgade vist, at det lokale bibliotek (Sundby bibliotek) har fungeret som en helt central ”motor” i det sociale og kulturelle løft af kvarteret.
Det lokale bibliotek fungerer som den lokale kulturinstitution og har bl.a. betydning for de unges mulighed for læring og tilegnelse af viden. Denne funktion er særligt vigtig i forsøget på at vende den negative sociale spiral med manglende uddannelse og stor arbejdsløshed, som præger et område som Øresundsvejkvarteret. De
ressourcesvage personer, som særligt findes i de udsatte boligområder, har ligesom børn og ældre en lav grad af mobilitet, og derfor spiller det lokale bibliotek en særlig vigtig rolle i disse områder.
Mange borgere har henvendt sig til Områdefornyelsen, fordi de ikke kan forstå at der i kommunen er igangsat et projekt der skal løfte et udsat boligområde, mens man på samme tid overvejer at lukke en kommunal institution ikvarteret. Denne mangel på koordinering af kommunens indsats stiller Områdefornyelsen sig ligeledes uforstående overfor.
Områdefornyelsen vil derfor opfordre medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget til at inddrage disse overvejelser, når den endelige beslutning træffes.
Med venlig hilsen
Torben Nielsen
Formand for styregruppen
Områdefornyelsen Øresundsvejkvarteret
Monday, July 2, 2007
Bibliotekslukninger? Fra Amager Bladet
Bibliotekslukninger gik i glemmebogen
Debatmøde
Planerne om at lukke op mod halvdelen af de københavnske folkebiblioteker er taget af bordet. Det bedyrede en stribe politikere på et borgermøde sidste tirsdag.
Af Jacob Schneider
Christianshavns Bibliotek var fyldt med spørgelystne borgere, der var nervøse for de lokale bibliotekers skæbne på næste års budget. Planerne om at nedlægge en række københavnske biblioteker var til debat efter den seneste tids udmeldinger om, at kommunen vil samle byens bogorme i 11 mammut-biblioteker med længere åbningstider og flere materialer.
De mindre lokalbiblioteker skulle i så fald lade livet for stordriften - heriblandt det på Christianshavn.
Den taxachauffør, der fragtede Deres udsendte til Torvegade , var ikke i tvivl:
"Det er vel heller ikke så vigtigt med biblioteker. Man kan vel finde det hele på nettet nu til dags, mente han.
Men aftenens første taler, Dorte Skot-Hansen fra Danmarks Biblioteksskole, gik i rette med den vildfarelse. Vejleding og hjælp til at finde rundt i informationsjunglen er det fysiske biblioteks fornemste opgave, fortalte hun. Desuden skal bibliotekerne inspirere og skabe 'wow'-oplevelser.
"Og det lokale bibliotek er mange steder det eneste neutrale mødested, der findes. De lokale arrangementer på bibliotekerne er med til at skabe overblik og netværk i lokalsamfundet, samtidig med at de kan være et modspil til gængse opfattelser. Vi skal styrke de lokale biblioteker istedet for at nedlægge dem" sagde Skot-Hansen, der er leder af skolens Center for Kulturpolitiske Studier.
Intet flertal
Og aftenens første politiker på borgermødet, næstformand i KUltur- og Fritidsudvalget Simon Strange(S), beroligede straks de bekymrede borgere: "Der er ingen planer om at nedlægge de lokale bibliotker. Den ide stammer kun fra forvaltningen og en Venstre-borgmester, der er i mindretal. Der er brug for bedre faciliteter og måske også længere åbningstider, men der kommer jo ikke flere penge til bibliotekerne, så det bliver næppe bedre," sagde socialdemokraten.
Den konservative Susanne Møller ville heller ikke være med til bibliotekslukninger nu og her, men mente dog, at man bør kigge på, om afstanden til det lokale bibliotek er så vigtig:
"Det er nok en generationskløft i det her. De unge rejser gerne længere for at få de lækre faciliteter og det store udvalg, mens de ældre kræver tilgængelighed og mere lokal identitet. Der er jo ikke penge til det hele, så jeg vil gerne høre jer, om afstanden betyder så meget," spurgte hun.
De helt unge var ikke stærkt repræsenteret på mødet, men responsen var entydig: ja, nærheden til det lokale bibliotek er vigtig.
Medlem af Borgerrepræsentationen for SF, Frank Hedegaard, forklarede, at politikerne, ret hurtigt blev enige om at stryge bibliotekslukninger som en besparelsesmulighedhed:
"Ideen om at halvere antallet af biblioteker og oprette store centre blev med det samme skudt ned i Kultur- og Fritidsudvalget. Og det accepterede Martin Geertsen (Kultur- og Fritidsborgmester for Venstre, red.). Men med regeringens skattestop og krav om flere hundrede millioner kroners besparelser på skole- og socialområdet skal vi ikke regne med, at der bliver mere til bibliotekerne," sagde Hedegaard.
Status Quo
Enhedslistens Jens Kjær Christensen mente ikke, at man skal stille sig tilfreds med de skrinlagte planer:
"Det bliver jo bare status quo. Det er da godt, at man dropper lukningerne, men meningen med forvaltningens analyse var jo at forbedre vores biblioteker. Sandheden er, at politikerne har været hunderædde og angste for de offentlige høringer, hvis man ville lukke ni biblioteker. Der er brug for flere penge til bibliotekerne, så ambitionen må være at finde de ekstra midler inden for en periode på fire til seks år," pointerede Christensen.
Flere af de fremmødte ytrede deres utilfredshed med skattestoppet og de massive besparelser for kommunens 2008 budget. Andre var tilfredse med deres lokale bibliotek:
"Det vi har nu er faktisk rigtig godt. Lad os dog koncentrere os om at værne om det," sagde en herre, mens en anden bestemt ikke var begejstret for ideen om, at bibliotekerne skal være oplevelses-centraler på linje med shoppingcentre og forlystelsessteder.
En tredje undrede sig over, hvor bøgerne er blevet af i debatten: "Vi skal vel heller ikke glemme, at man går på bibliotket for at låne en god bog."
Amager Bladet 26. juni 2007
Debatmøde
Planerne om at lukke op mod halvdelen af de københavnske folkebiblioteker er taget af bordet. Det bedyrede en stribe politikere på et borgermøde sidste tirsdag.
Af Jacob Schneider
Christianshavns Bibliotek var fyldt med spørgelystne borgere, der var nervøse for de lokale bibliotekers skæbne på næste års budget. Planerne om at nedlægge en række københavnske biblioteker var til debat efter den seneste tids udmeldinger om, at kommunen vil samle byens bogorme i 11 mammut-biblioteker med længere åbningstider og flere materialer.
De mindre lokalbiblioteker skulle i så fald lade livet for stordriften - heriblandt det på Christianshavn.
Den taxachauffør, der fragtede Deres udsendte til Torvegade , var ikke i tvivl:
"Det er vel heller ikke så vigtigt med biblioteker. Man kan vel finde det hele på nettet nu til dags, mente han.
Men aftenens første taler, Dorte Skot-Hansen fra Danmarks Biblioteksskole, gik i rette med den vildfarelse. Vejleding og hjælp til at finde rundt i informationsjunglen er det fysiske biblioteks fornemste opgave, fortalte hun. Desuden skal bibliotekerne inspirere og skabe 'wow'-oplevelser.
"Og det lokale bibliotek er mange steder det eneste neutrale mødested, der findes. De lokale arrangementer på bibliotekerne er med til at skabe overblik og netværk i lokalsamfundet, samtidig med at de kan være et modspil til gængse opfattelser. Vi skal styrke de lokale biblioteker istedet for at nedlægge dem" sagde Skot-Hansen, der er leder af skolens Center for Kulturpolitiske Studier.
Intet flertal
Og aftenens første politiker på borgermødet, næstformand i KUltur- og Fritidsudvalget Simon Strange(S), beroligede straks de bekymrede borgere: "Der er ingen planer om at nedlægge de lokale bibliotker. Den ide stammer kun fra forvaltningen og en Venstre-borgmester, der er i mindretal. Der er brug for bedre faciliteter og måske også længere åbningstider, men der kommer jo ikke flere penge til bibliotekerne, så det bliver næppe bedre," sagde socialdemokraten.
Den konservative Susanne Møller ville heller ikke være med til bibliotekslukninger nu og her, men mente dog, at man bør kigge på, om afstanden til det lokale bibliotek er så vigtig:
"Det er nok en generationskløft i det her. De unge rejser gerne længere for at få de lækre faciliteter og det store udvalg, mens de ældre kræver tilgængelighed og mere lokal identitet. Der er jo ikke penge til det hele, så jeg vil gerne høre jer, om afstanden betyder så meget," spurgte hun.
De helt unge var ikke stærkt repræsenteret på mødet, men responsen var entydig: ja, nærheden til det lokale bibliotek er vigtig.
Medlem af Borgerrepræsentationen for SF, Frank Hedegaard, forklarede, at politikerne, ret hurtigt blev enige om at stryge bibliotekslukninger som en besparelsesmulighedhed:
"Ideen om at halvere antallet af biblioteker og oprette store centre blev med det samme skudt ned i Kultur- og Fritidsudvalget. Og det accepterede Martin Geertsen (Kultur- og Fritidsborgmester for Venstre, red.). Men med regeringens skattestop og krav om flere hundrede millioner kroners besparelser på skole- og socialområdet skal vi ikke regne med, at der bliver mere til bibliotekerne," sagde Hedegaard.
Status Quo
Enhedslistens Jens Kjær Christensen mente ikke, at man skal stille sig tilfreds med de skrinlagte planer:
"Det bliver jo bare status quo. Det er da godt, at man dropper lukningerne, men meningen med forvaltningens analyse var jo at forbedre vores biblioteker. Sandheden er, at politikerne har været hunderædde og angste for de offentlige høringer, hvis man ville lukke ni biblioteker. Der er brug for flere penge til bibliotekerne, så ambitionen må være at finde de ekstra midler inden for en periode på fire til seks år," pointerede Christensen.
Flere af de fremmødte ytrede deres utilfredshed med skattestoppet og de massive besparelser for kommunens 2008 budget. Andre var tilfredse med deres lokale bibliotek:
"Det vi har nu er faktisk rigtig godt. Lad os dog koncentrere os om at værne om det," sagde en herre, mens en anden bestemt ikke var begejstret for ideen om, at bibliotekerne skal være oplevelses-centraler på linje med shoppingcentre og forlystelsessteder.
En tredje undrede sig over, hvor bøgerne er blevet af i debatten: "Vi skal vel heller ikke glemme, at man går på bibliotket for at låne en god bog."
Amager Bladet 26. juni 2007
Monday, June 18, 2007
Fremtiden på Bibliotekshuset
Bibliotekshuset og fremtiden
På Bro har vi en drøm – en fremtidsdrøm, som vi så småt har arbejdet på i mange år, før det fælles materialevalg kom til. Vi forestiller os et bibliotek – et familiebibliotek, der som ”profil” har børnefamilien som omdrejningspunkt – og med vægt på især børnene.
Ideen har fået næring med de nye toner vedrørende profilbiblioteker, selv om der ikke i første omgang var så mange visioner omkring dette i strukturforslaget, som vi havde forestillet os.
Men nu vil politikerne jo gerne have et nyt udspil, og vi vil foreslå, at man i langt højere grad og mere radikalt inddrager profileringstankerne i det nye forslag.
Vores sammenlægning med S gør det endnu mere oplagt, idet S især ønsker at satse på de unge og uddannelsessøgende. TILSAMMEN vil vi udgøre en slagkraftig enhed for vore tilsammen knap 50.000 indbyggere.
Drømmen om Bro som et familiebibliotek tager udgangs punkt i befolkningssammensætningen i vores lokalområde:
- vi har rigtigt mange børnefamilier, som bruger os flittigt
- Vi har ca. 50 institutioner. Flere kommer udenfor åbningstid hver formiddag.
- Vi har 8 skoler med ca. 80 klasse
- Vi har 20 dagplejere, som brugere biblioteket intensiv
- Vi har Læseklub for børn
- Vi har et tæt samarbejde med Ama´r Børnekulturhus – både i det daglige og på projektbasis. F.eks. har vi 2 faste rytmikhold hver lørdag, ligesom der er yogakurser for børn og forældre.
- Vi har arbejdet meget med børneprojekter – både i forhold til daginstitutioner og skoler. Blebørnsberetninger, Karavanerim, Dansen i eventyrets Verden, Børnebogskaravner, DM i oplæsning o.s.v.
- Vi har intensiv biblioteksorintering for vores skoler – 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse. Og vi har mange skoler, der kommer og bytter bøger uden for åbningstiden- bl.a. fordi deres skolebiblioteker er nedslidte og mangelfulde eller ikke-eksisterende (SIC!!!) .
- Vores arrangementsprogram er primært henvendt til børn og børnefamilier, og hér skal der naturligvis virkelig satses.
Vi forestiller os at møblere om, så familien kommer i centrum – med gode opholdsmuligheder for børn og voksne, udfordrende og gerne overraskende, med vægt på sprogstimulerende tiltag i småbørnsafdelingen og læseinspirerende indretning for de større børn, helst med inddragelse af de ny teknologier.
Materialesamlingerne skulle også følge profilen. Vægt på psykologisk, pædagogisk faglitteratur til voksne, hobby, have – i det hele taget den ”lette” del af faglitteraturen, selvfølgelig underholdning/ romaner til forældrene , inspirerende og trendy tidsskrifthold.
Vi mener, at vi igennem årene rent faktisk har opbygget et ret solidt grundlag for at kunne blive et spændende, nyt profilbibliotek.
Vi ser desuden Sundby og Bibliotekshuset som én enhed, der i fællesskab kan betjene det store befolkningsunderlag på en konstruktiv og fremadrettet måde v.h.a. profilerne – vi må nemlig erkende, at BEGGE biblioteker er fysisk for små til at betjene HELE området.
På Bro har vi en drøm – en fremtidsdrøm, som vi så småt har arbejdet på i mange år, før det fælles materialevalg kom til. Vi forestiller os et bibliotek – et familiebibliotek, der som ”profil” har børnefamilien som omdrejningspunkt – og med vægt på især børnene.
Ideen har fået næring med de nye toner vedrørende profilbiblioteker, selv om der ikke i første omgang var så mange visioner omkring dette i strukturforslaget, som vi havde forestillet os.
Men nu vil politikerne jo gerne have et nyt udspil, og vi vil foreslå, at man i langt højere grad og mere radikalt inddrager profileringstankerne i det nye forslag.
Vores sammenlægning med S gør det endnu mere oplagt, idet S især ønsker at satse på de unge og uddannelsessøgende. TILSAMMEN vil vi udgøre en slagkraftig enhed for vore tilsammen knap 50.000 indbyggere.
Drømmen om Bro som et familiebibliotek tager udgangs punkt i befolkningssammensætningen i vores lokalområde:
- vi har rigtigt mange børnefamilier, som bruger os flittigt
- Vi har ca. 50 institutioner. Flere kommer udenfor åbningstid hver formiddag.
- Vi har 8 skoler med ca. 80 klasse
- Vi har 20 dagplejere, som brugere biblioteket intensiv
- Vi har Læseklub for børn
- Vi har et tæt samarbejde med Ama´r Børnekulturhus – både i det daglige og på projektbasis. F.eks. har vi 2 faste rytmikhold hver lørdag, ligesom der er yogakurser for børn og forældre.
- Vi har arbejdet meget med børneprojekter – både i forhold til daginstitutioner og skoler. Blebørnsberetninger, Karavanerim, Dansen i eventyrets Verden, Børnebogskaravner, DM i oplæsning o.s.v.
- Vi har intensiv biblioteksorintering for vores skoler – 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 8. klasse. Og vi har mange skoler, der kommer og bytter bøger uden for åbningstiden- bl.a. fordi deres skolebiblioteker er nedslidte og mangelfulde eller ikke-eksisterende (SIC!!!) .
- Vores arrangementsprogram er primært henvendt til børn og børnefamilier, og hér skal der naturligvis virkelig satses.
Vi forestiller os at møblere om, så familien kommer i centrum – med gode opholdsmuligheder for børn og voksne, udfordrende og gerne overraskende, med vægt på sprogstimulerende tiltag i småbørnsafdelingen og læseinspirerende indretning for de større børn, helst med inddragelse af de ny teknologier.
Materialesamlingerne skulle også følge profilen. Vægt på psykologisk, pædagogisk faglitteratur til voksne, hobby, have – i det hele taget den ”lette” del af faglitteraturen, selvfølgelig underholdning/ romaner til forældrene , inspirerende og trendy tidsskrifthold.
Vi mener, at vi igennem årene rent faktisk har opbygget et ret solidt grundlag for at kunne blive et spændende, nyt profilbibliotek.
Vi ser desuden Sundby og Bibliotekshuset som én enhed, der i fællesskab kan betjene det store befolkningsunderlag på en konstruktiv og fremadrettet måde v.h.a. profilerne – vi må nemlig erkende, at BEGGE biblioteker er fysisk for små til at betjene HELE området.
Bevar Folkebibliotekerne
SUNDBY LOKALRÅD
Pressemeddelelse Sundby den 4. juni 2007
Bevar Folkebibliotekerne
I debatten vedr. omlægning af den københavnske biblioteksstruktur luftes embedsmandsmodeller, der indebærer en halvering af antallet af folkebiblioteker i København. Tilbage skal kun være ét i hver bydel.
I Sundby og på Christianshavn betyder det lukning af Christianshavns Bibliotek (113.750 besøgende i 2006), Solvang (113.945), Islands Brygge (118.568) og det ny Bibliotekshuset Rodosvej (137.793). Man bevarer Sundby Bibliotek (265.977), som på samme areal kan lægge 484.056 besøgende til ved uændret besøgstal.
Ideen om et nyt og større Hovedbibliotek støtter Sundby Lokalråd helt eksplicit, men det har blot ikke det fjerneste med folke- eller lokalbibliotekernes funktion at gøre. ”Omstruktureringen” er blot embedsværkets ord for et nedskæringsbudget, hvor lukningen af halvdelen af byens folkebiblioteker eventuelt kan finansiere et nyt Hovedbibliotek.
I Borgerrepræsentationen er der flertal for en omstrukturering, og flere – med Kulturborgmesteren i spidsen – udtrykker ønsket om, at bibliotekerne har åbent til kl. 24.00. Alle undersøgelser viser, at de laveste besøgstal er dagens seneste timer, og det vil være helt udelukket, at børn og ældre vil sidde en sen aftentime i café-stemning.
Med langt til nærmeste bibliotek og kæmpekøer falder besøgsantallet naturligvis markant, og vinderne bliver de unge, ressourcestærke internetbrugere.
I gennemsnit vil der blive ca. 50.000 borgere pr. tilbageværende (ca. 10) biblioteker. Og hvert af disse skal så på næsten de samme kvadrat- og hyldemetre rumme flere lånere og cafégæster samt mere materiale. Til sammenligning er der 6.600 borgere pr. biblioteksfilial i Dragør Kommune.
Hvordan nedlæggelsen af de lokale biblioteker hænger sammen med kommunens ny bydelsstrategi, som bl.a. opererer med mange kvarterløft og områdefornyelser, er vanskelig at få øje på. Fornyelsen i bydelen er i så fald bl.a. nedlæggelsen af det lokale bibliotek, som i mange områder også fungerer som social kontaktflade.
Det er klart et opgør med det hæderkronede princip om : LIGE TILGANG TIL VIDEN !
Sundby Lokalråd skal hermed opfordre politikerne til at tage nedskæringerne af bordet, og endnu engang give omstruktureringen et eftersyn.
Pva. FU
Preben Poulsen
Pressemeddelelse Sundby den 4. juni 2007
Bevar Folkebibliotekerne
I debatten vedr. omlægning af den københavnske biblioteksstruktur luftes embedsmandsmodeller, der indebærer en halvering af antallet af folkebiblioteker i København. Tilbage skal kun være ét i hver bydel.
I Sundby og på Christianshavn betyder det lukning af Christianshavns Bibliotek (113.750 besøgende i 2006), Solvang (113.945), Islands Brygge (118.568) og det ny Bibliotekshuset Rodosvej (137.793). Man bevarer Sundby Bibliotek (265.977), som på samme areal kan lægge 484.056 besøgende til ved uændret besøgstal.
Ideen om et nyt og større Hovedbibliotek støtter Sundby Lokalråd helt eksplicit, men det har blot ikke det fjerneste med folke- eller lokalbibliotekernes funktion at gøre. ”Omstruktureringen” er blot embedsværkets ord for et nedskæringsbudget, hvor lukningen af halvdelen af byens folkebiblioteker eventuelt kan finansiere et nyt Hovedbibliotek.
I Borgerrepræsentationen er der flertal for en omstrukturering, og flere – med Kulturborgmesteren i spidsen – udtrykker ønsket om, at bibliotekerne har åbent til kl. 24.00. Alle undersøgelser viser, at de laveste besøgstal er dagens seneste timer, og det vil være helt udelukket, at børn og ældre vil sidde en sen aftentime i café-stemning.
Med langt til nærmeste bibliotek og kæmpekøer falder besøgsantallet naturligvis markant, og vinderne bliver de unge, ressourcestærke internetbrugere.
I gennemsnit vil der blive ca. 50.000 borgere pr. tilbageværende (ca. 10) biblioteker. Og hvert af disse skal så på næsten de samme kvadrat- og hyldemetre rumme flere lånere og cafégæster samt mere materiale. Til sammenligning er der 6.600 borgere pr. biblioteksfilial i Dragør Kommune.
Hvordan nedlæggelsen af de lokale biblioteker hænger sammen med kommunens ny bydelsstrategi, som bl.a. opererer med mange kvarterløft og områdefornyelser, er vanskelig at få øje på. Fornyelsen i bydelen er i så fald bl.a. nedlæggelsen af det lokale bibliotek, som i mange områder også fungerer som social kontaktflade.
Det er klart et opgør med det hæderkronede princip om : LIGE TILGANG TIL VIDEN !
Sundby Lokalråd skal hermed opfordre politikerne til at tage nedskæringerne af bordet, og endnu engang give omstruktureringen et eftersyn.
Pva. FU
Preben Poulsen
Monday, June 11, 2007
Vigerslev Biblioteks Venner
Vigerslev Biblioteks Venner
Sidst opdateret 10/06 2007 18:06
Skal biblioteket på Kirsebærhaven virkelig lukkes?
Vi er en gruppe borgere fra vores ende af Valby, der arbejder for, at lukningen ikke kommer til at ske. Første møde blev holdt d. 30. maj.
Vi vil gerne være flere - vi skal gerne blive mange - så meld dig ind i vores forening allerede idag, du kan gøre det via vores hjemmeside
Det er kun 3 år siden det nuværende bibliotek blev indviet, som et enestående samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Handicapvenligt og berigende for både børn og voksne med skiftende udstillinger og arrangementer. Og så er der ikke sagt et ord om bøger, blade, internet og alle de andre basisvarer, som vi brugere henter hver gang biblioteket er åbent. Her kan børn bruge PC til lektierne, hvis hjemmet ikke ejer PC.
Hvordan kan det betale sig at lukke et bibliotek som bruges så flittigt, og som kommunen har investeret mange penge i for få år siden?
Med venlig hilsenInitiativ Gruppen
Sidst opdateret 10/06 2007 18:06
Skal biblioteket på Kirsebærhaven virkelig lukkes?
Vi er en gruppe borgere fra vores ende af Valby, der arbejder for, at lukningen ikke kommer til at ske. Første møde blev holdt d. 30. maj.
Vi vil gerne være flere - vi skal gerne blive mange - så meld dig ind i vores forening allerede idag, du kan gøre det via vores hjemmeside
Det er kun 3 år siden det nuværende bibliotek blev indviet, som et enestående samarbejde mellem folkebibliotek og skolebibliotek. Handicapvenligt og berigende for både børn og voksne med skiftende udstillinger og arrangementer. Og så er der ikke sagt et ord om bøger, blade, internet og alle de andre basisvarer, som vi brugere henter hver gang biblioteket er åbent. Her kan børn bruge PC til lektierne, hvis hjemmet ikke ejer PC.
Hvordan kan det betale sig at lukke et bibliotek som bruges så flittigt, og som kommunen har investeret mange penge i for få år siden?
Med venlig hilsenInitiativ Gruppen
Tuesday, May 29, 2007
Debatindlæg fra FKKB maj 2007
FKKBs bestyrelse griber Finns opfordring og vil gerne være med til at debattere strukturforslaget.
For os er det vigtigt at pointere, at vi i strukturforslaget mangler nogle forslag til hvordan vi fortsat sikrer, at Københavns Biblioteker også fremover er et tilbud til alle københavnere.
Sidste melding fra KFU er nu, at der skal formuleres et forslag, der kombinere bydelsscenariet med begge kombinationsscenarier – Altså 10 centralt beliggende biblioteker (+HB) og herudover x antal bibliotekstilbud i forbindelse med kulturhuse, skoler, borgerservicecentre mm.
Vi er for så vidt lettede over, at politikerne ikke valgte det rene bydelsscenarium, selvom det er dette scenarium, der har fyldt mest i den offentlige debat.
Strukturanalysen er lavet på baggrund af bibliotekernes økonomiske driftsramme, og vi er helt på det rene med, at vi ikke kan opretholde status quo inden for den nuværende ramme.
Men hvorfor ikke debattere rammer for biblioteksvirksomhed snarere end at rette ind og medgive, at der i rammen er plads til at drive og opretholde tidssvarende og velfungerende biblioteker.
Vi mener det er et paradoks, at vi i et vidensamfund skærer ned på antallet af biblioteker - vi burde opruste, og det forekommer i denne sammenhæng ikke rimeligt, at den økonomiske ramme ikke skal være behovsorienteret men derimod en given (nedskåren!) størrelse.
Når dette er sagt, er vi meget optaget af debatten omkring hvordan vi (inden for rammen L) fortsat sikrer ALLE københavnere det bedst mulige bibliotekstilbud.
De spørgsmål som falder os naturligt, og som vi mener, er nogle af de nødvendige spørgsmål at stille i denne omlægningstid er:
Hvordan sikrer vi børnenes fortsatte brug af biblioteket?
Hvis vi forudsætter, at daginstitutionerne trodser den længere vej til biblioteket og fortsat kommer - vil der så være plads til dem på bydelsbibliotekerne?
Hvis de synes vejen bliver for lang, hvordan betjener vi dem så, uden at udvide rammerne?
Ligeledes skal vi overveje om der virkelig vil være plads (fysisk såvel som personalemæssigt) til fortsat at give biblioteksorientering til alle skoleklasser!
Hvordan laver vi en god sammenlægning af folke- og skolebiblioteker?
Umiddelbart er det en fin tanke - hvis der altså er tale om ombyggede og sammenhængende kombinationsbiblioteker med indgang fra gaden.
Vi er usikre på, om vi risikerer en løsning, der mest består af en åbning af skolebibliotekerne for offentligheden. Uden ombygning, uden bedre adgangsforhold, uden flere ressourcer - økonomiske såvel som personalemæssige.
Hertil kommer, at et kombibibliotek IKKE er noget spareobjekt; det giver ingen økonomisk gevinst – men det udnytter ressourcerne, både personale og materialer, bedre. (”Det integrerede bibliotek. Nye roller til skolen og biblioteket”. Udgivet af Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksforening, danske Skolebibliotekarer og Kommunernes Biblioteksforening, 2005)
Hvordan sikrer vi et bibliotekstilbud for både A- og B-holdet?
Ikke fordi vi har nogle specielle følelser overfor denne noget fortærskede opdeling, men:
Hvis A-holdet (de ressourcestærke, der i høj grad har fravalgt bibliotekerne hvis de altså ikke lige er studerende) fortsat ikke kommer, og vi vælger at smide B-holdet ud med badevandet - for tror vi virkelig på, at børnene, de svageste indvandrere, de ældre osv. kommer, hvis de får væsentligt længere til biblioteket?
Hvem laver vi så de nye flotte biblioteker til?
Hvordan sikrer vi bibliotekernes opgave i forhold til integrationen?
Hvor er bibliotekernes indsats henne i det nye forslag? Mange af de biblioteker, der foreslås lukkede ligger i områder der har et befolkningsunderlag, som i høj grad består af indbyggere med en ikke-dansk baggrund. Bibliotekerne i disse områder har hidtil været en stærk og aktiv medspiller på integrationsområdet. Hvordan sikres Bibliotekerne integrationsindsats lokalt i en ny struktur?
Disse er nogle af de spørgsmål vi sætter på dagsordenen.
Hvad mener I, enten som enkeltpersoner eller afdelinger?
Hvordan sikrer vi, at vi ikke bliver løbet over ende af ivrige politikere, der ikke lige har overvejet den fremtidige betjening af børn, gamle mm?
Hvordan sikrer vi et fortsat bibliotekstilbud til ALLE københavnere?
For os er det vigtigt at pointere, at vi i strukturforslaget mangler nogle forslag til hvordan vi fortsat sikrer, at Københavns Biblioteker også fremover er et tilbud til alle københavnere.
Sidste melding fra KFU er nu, at der skal formuleres et forslag, der kombinere bydelsscenariet med begge kombinationsscenarier – Altså 10 centralt beliggende biblioteker (+HB) og herudover x antal bibliotekstilbud i forbindelse med kulturhuse, skoler, borgerservicecentre mm.
Vi er for så vidt lettede over, at politikerne ikke valgte det rene bydelsscenarium, selvom det er dette scenarium, der har fyldt mest i den offentlige debat.
Strukturanalysen er lavet på baggrund af bibliotekernes økonomiske driftsramme, og vi er helt på det rene med, at vi ikke kan opretholde status quo inden for den nuværende ramme.
Men hvorfor ikke debattere rammer for biblioteksvirksomhed snarere end at rette ind og medgive, at der i rammen er plads til at drive og opretholde tidssvarende og velfungerende biblioteker.
Vi mener det er et paradoks, at vi i et vidensamfund skærer ned på antallet af biblioteker - vi burde opruste, og det forekommer i denne sammenhæng ikke rimeligt, at den økonomiske ramme ikke skal være behovsorienteret men derimod en given (nedskåren!) størrelse.
Når dette er sagt, er vi meget optaget af debatten omkring hvordan vi (inden for rammen L) fortsat sikrer ALLE københavnere det bedst mulige bibliotekstilbud.
De spørgsmål som falder os naturligt, og som vi mener, er nogle af de nødvendige spørgsmål at stille i denne omlægningstid er:
Hvordan sikrer vi børnenes fortsatte brug af biblioteket?
Hvis vi forudsætter, at daginstitutionerne trodser den længere vej til biblioteket og fortsat kommer - vil der så være plads til dem på bydelsbibliotekerne?
Hvis de synes vejen bliver for lang, hvordan betjener vi dem så, uden at udvide rammerne?
Ligeledes skal vi overveje om der virkelig vil være plads (fysisk såvel som personalemæssigt) til fortsat at give biblioteksorientering til alle skoleklasser!
Hvordan laver vi en god sammenlægning af folke- og skolebiblioteker?
Umiddelbart er det en fin tanke - hvis der altså er tale om ombyggede og sammenhængende kombinationsbiblioteker med indgang fra gaden.
Vi er usikre på, om vi risikerer en løsning, der mest består af en åbning af skolebibliotekerne for offentligheden. Uden ombygning, uden bedre adgangsforhold, uden flere ressourcer - økonomiske såvel som personalemæssige.
Hertil kommer, at et kombibibliotek IKKE er noget spareobjekt; det giver ingen økonomisk gevinst – men det udnytter ressourcerne, både personale og materialer, bedre. (”Det integrerede bibliotek. Nye roller til skolen og biblioteket”. Udgivet af Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksforening, danske Skolebibliotekarer og Kommunernes Biblioteksforening, 2005)
Hvordan sikrer vi et bibliotekstilbud for både A- og B-holdet?
Ikke fordi vi har nogle specielle følelser overfor denne noget fortærskede opdeling, men:
Hvis A-holdet (de ressourcestærke, der i høj grad har fravalgt bibliotekerne hvis de altså ikke lige er studerende) fortsat ikke kommer, og vi vælger at smide B-holdet ud med badevandet - for tror vi virkelig på, at børnene, de svageste indvandrere, de ældre osv. kommer, hvis de får væsentligt længere til biblioteket?
Hvem laver vi så de nye flotte biblioteker til?
Hvordan sikrer vi bibliotekernes opgave i forhold til integrationen?
Hvor er bibliotekernes indsats henne i det nye forslag? Mange af de biblioteker, der foreslås lukkede ligger i områder der har et befolkningsunderlag, som i høj grad består af indbyggere med en ikke-dansk baggrund. Bibliotekerne i disse områder har hidtil været en stærk og aktiv medspiller på integrationsområdet. Hvordan sikres Bibliotekerne integrationsindsats lokalt i en ny struktur?
Disse er nogle af de spørgsmål vi sætter på dagsordenen.
Hvad mener I, enten som enkeltpersoner eller afdelinger?
Hvordan sikrer vi, at vi ikke bliver løbet over ende af ivrige politikere, der ikke lige har overvejet den fremtidige betjening af børn, gamle mm?
Hvordan sikrer vi et fortsat bibliotekstilbud til ALLE københavnere?
Friday, May 25, 2007
Tilgængelighed : et bidrag til strukturdebatten
Af Vera Kelgart
I biblioteksloven står, at folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, ved at stille diverse materialer og medier ”til rådighed”. Det har vi traditionelt gjort primært ved at præsentere materialer på åbne hylder, til hjemlån eller brug på stedet. Nu om dage stiller vi desuden hele Internettet og/eller diverse baser til rådighed gennem pc’er til publikum, gennem trådløst netværk og gennem vores hjemmeside.
I princippet er der altså oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet til rådighed for enhver borger, og hvis bibliotekerne desuden ligger centralt nær offentlige transportmidler, har handicapadgang og lange åbningstider, kunne man synes at der var sørget godt for tilgængeligheden, og at folkeoplysningen bare kører på skinner.
Men den fysiske tilgængelighed – kilometerafstand, transportmuligheder og åbningstid - er kun den ene side af tilgængelighedsbegrebet. Der er en anden side, man kan kalde den sociokulturelle tilgængelighed. For at borgerne kan bruge vores folkeoplysende og kulturstimulerende tilbud, skal nogle forudsætninger være opfyldt.
Man skal kunne forstå hvad et folkebibliotek er. Man skal kunne orientere sig i det danske sprog og det danske samfund i et vist omfang. Man skal generelt have et vist uddannelsesniveau. Man skal have overskud til at bevæge sig uden for de kendte rammer. Man skal kunne se at man kan bruge det til noget. Man skal måske have en vis selvtillid, en tro på egne evner og muligheder. Eller en viden om, at man må uddanne sig for at få disse muligheder. Man skal måske også have en accept af uddannelse og kulturel virksomhed fra sit sociale miljø.
At stille til rådighed betyder noget andet i et kvarter med mennesker fra mange forskellige lande og meget forskelligt uddannelsesniveau, end i et kvarter med en mere homogen, veluddannet, overvejende etnisk dansk befolkning. I sidstnævnte område vil børnebibliotekarerne fx få mange forespørgsler på gode højtlæsnings- og selvlæsningbøger. Her stiller man kultur og oplysning til rådighed gennem formidling af et varieret udbud af børnelitteratur til på mange måder selvhjulpne forældre, der læser højt for børnene. Eller selvhjulpne børn, bogslugere, der læser avanceret.
I førstnævnte vil børnebibliotekarerne – og andre i personalet - typisk have en rolle som supplerende sprogtrænere og coaches for børn, der kommer på biblioteket uden forældre. Børn, der ikke har arvet den danske børnelitteraturtradition, og som ikke hjemmefra ved hvad biblioteket er. Her stiller man til rådighed bl.a ved at snakke meget sammen, både om det man læser i bøgerne, ser på Internettet – og om hvad der sker i verden og i børnenes hverdag.
Men også voksenbibliotekarernes rolle er anderledes. Borgerne skal have hjælp til meget, som er almen viden for etniske danskere: finde rundt i byen, skrive en jobansøgning, kontakte en sagsbehandler, osv. Der er ofte både sproglige og kulturelle barrierer i betjeningssituationen. Tilsyneladende er der færre referencespørgsmål, men det dækker ofte over, at folk ikke kender biblioteket eller ikke forstår hvordan de skal spørge. Der må ofte sættes særlige tiltag i gang for at få de voksne i tale, det være sig lektiehjælp, kvindegrupper eller andet. Igen er samtale vigtig, og tidsforbruget kan være stort.
Derfor synes nogle af os, at det er vigtigt med biblioteker også i byens mindre glamourøse lokalområder. For når den sociokulturelle afstand er stor, bør den fysiske afstand ikke forøges.
Vera Kelgart, bibliotekar, Biblioteket i Solvang Centret.
I biblioteksloven står, at folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, ved at stille diverse materialer og medier ”til rådighed”. Det har vi traditionelt gjort primært ved at præsentere materialer på åbne hylder, til hjemlån eller brug på stedet. Nu om dage stiller vi desuden hele Internettet og/eller diverse baser til rådighed gennem pc’er til publikum, gennem trådløst netværk og gennem vores hjemmeside.
I princippet er der altså oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet til rådighed for enhver borger, og hvis bibliotekerne desuden ligger centralt nær offentlige transportmidler, har handicapadgang og lange åbningstider, kunne man synes at der var sørget godt for tilgængeligheden, og at folkeoplysningen bare kører på skinner.
Men den fysiske tilgængelighed – kilometerafstand, transportmuligheder og åbningstid - er kun den ene side af tilgængelighedsbegrebet. Der er en anden side, man kan kalde den sociokulturelle tilgængelighed. For at borgerne kan bruge vores folkeoplysende og kulturstimulerende tilbud, skal nogle forudsætninger være opfyldt.
Man skal kunne forstå hvad et folkebibliotek er. Man skal kunne orientere sig i det danske sprog og det danske samfund i et vist omfang. Man skal generelt have et vist uddannelsesniveau. Man skal have overskud til at bevæge sig uden for de kendte rammer. Man skal kunne se at man kan bruge det til noget. Man skal måske have en vis selvtillid, en tro på egne evner og muligheder. Eller en viden om, at man må uddanne sig for at få disse muligheder. Man skal måske også have en accept af uddannelse og kulturel virksomhed fra sit sociale miljø.
At stille til rådighed betyder noget andet i et kvarter med mennesker fra mange forskellige lande og meget forskelligt uddannelsesniveau, end i et kvarter med en mere homogen, veluddannet, overvejende etnisk dansk befolkning. I sidstnævnte område vil børnebibliotekarerne fx få mange forespørgsler på gode højtlæsnings- og selvlæsningbøger. Her stiller man kultur og oplysning til rådighed gennem formidling af et varieret udbud af børnelitteratur til på mange måder selvhjulpne forældre, der læser højt for børnene. Eller selvhjulpne børn, bogslugere, der læser avanceret.
I førstnævnte vil børnebibliotekarerne – og andre i personalet - typisk have en rolle som supplerende sprogtrænere og coaches for børn, der kommer på biblioteket uden forældre. Børn, der ikke har arvet den danske børnelitteraturtradition, og som ikke hjemmefra ved hvad biblioteket er. Her stiller man til rådighed bl.a ved at snakke meget sammen, både om det man læser i bøgerne, ser på Internettet – og om hvad der sker i verden og i børnenes hverdag.
Men også voksenbibliotekarernes rolle er anderledes. Borgerne skal have hjælp til meget, som er almen viden for etniske danskere: finde rundt i byen, skrive en jobansøgning, kontakte en sagsbehandler, osv. Der er ofte både sproglige og kulturelle barrierer i betjeningssituationen. Tilsyneladende er der færre referencespørgsmål, men det dækker ofte over, at folk ikke kender biblioteket eller ikke forstår hvordan de skal spørge. Der må ofte sættes særlige tiltag i gang for at få de voksne i tale, det være sig lektiehjælp, kvindegrupper eller andet. Igen er samtale vigtig, og tidsforbruget kan være stort.
Derfor synes nogle af os, at det er vigtigt med biblioteker også i byens mindre glamourøse lokalområder. For når den sociokulturelle afstand er stor, bør den fysiske afstand ikke forøges.
Vera Kelgart, bibliotekar, Biblioteket i Solvang Centret.
Monday, May 21, 2007
Debatindlæg fra dagspressen
Lone Munksgaard i Politiken den 20. maj
Cafe-biblioteker : Bibliotekerne er bange for kultur
Stadig flere ressourcer bruges på andet end bøger og information, og nu risikerer Københavns biblioteker også at blive varmestue.Som forfatter og især som medarbejder igennem 11 år på et af bibliotekerne i Københavns Kommune har jeg fundet det meget trist de seneste fem-ti år at følge bibliotekernes udvikling – eller måske snarere afvikling.Bibliotekerne må ikke længere være stolte af at være et kultursted, der tilbyder information, viden og kultur, bl.a. i form af et bredt udvalg af litteratur. Ledelsen er bange for, at bibliotekerne taber i konkurrencen med de mange øvrige tilbud, og i stedet for at styrke og udvikle det helt unikke, bibliotekerne kan, skal de nu hellere være trendy cafeer eller have fokus på chat og spil for børn. Jeg mener selvfølgelig ikke, at computerne kan undværes. De er en vigtig kilde til f.eks. informations- og jobsøgning for mange brugere hver dag, men pludselig er det mere vigtigt, at bibliotekarerne kan servere en cappuccino, end at de har viden om nye danske udgivelser. Ja, det er blevet næsten suspekt som medarbejder at interessere sig for litteratur.Da selvbetjeningen til udlån og aflevering blev indført, blev det forsikret, at det ikke handlede om at skære ned på personalet, men alligevel gik der ikke lang tid, før det var det, der blev resultatet. Vi har tit været blot en eller to kontormedarbejdere til at dække vagten i skrankeområdet fra kl. 9-19.Hvordan har ledelsen og politikerne tænkt sig, at det skal hænge sammen personalemæssigt, hvis åbningstiden som foreslået udvides til kl. 24? Der er ganske vist tale om, at personalet fra de evt. nedlagte biblioteker i stedet skal arbejde på de tilbageblevne, men det ville ikke overraske mig, hvis man alligevel senere ville vælge at spare penge der.Formanden for Biblioteksforeningen mener, at det er en glimrende ide at holde åbent fra kl. 9 til 24, for så kan man endelig yde god service til borgerne. Er det ikke det, vi allerede gør? Det er da fantastisk, at lånerne hjemmefra eller på biblioteket kan bestille materialer, der skaffes hjem fra hele landet, hvis de ikke findes inden for kommunen. En utrolig flot service, der er blevet en så overvældende succes, at der overalt bruges mange resurser på at fratage, transportere og modtage de reserverede materialer. Som personale kan det være et meget hårdt fysisk arbejde, der i de tilfælde, hvor materialet ikke afhentes, er spildte kræfter.Men hvorfor skal bibliotekerne i Københavns Kommune ensrettes nu? Hvorfor er det bedre, at de alle er lige store, har samme åbningstider og samme indretning? Og hvem regner ledelsen og politikerne med vil benytte bibliotekerne mellem kl. 19 og 24? Som ansat ville jeg være bekymret for, at disse sene timer mest vil tiltrække personer, der vil bruge stedet som varmestue, fordi de savner andre steder at gå hen. Der ville nok ikke komme færre voldsomme episoder med narkomaner, psykisk syge og rodløse børn, der skal afprøve deres grænser på personalet.Som forfatter finder jeg det til gengæld mest bekymrende, at en større og større del af materialekontoen bruges til at indkøbe flere eksemplarer af færre titler, for at ventetiden på reserverede bestsellere ikke skal være for lang. Når reservationerne så er opfyldt, kasseres en stor del af bøgerne, fordi der ikke er plads på hylderne til så mange eksemplarer af samme bog. Igen et tegn på, at der satses på højden i stedet for bredden. Jeg mener, at det er skadeligt for den danske litteratur, hvis bibliotekerne – ligesom de fleste boghandlere nu – kun præsenterer bestsellere meget få efterspurgte titler.Efter min mening er det vigtigt, at bibliotekerne holder fast på deres bredde og på at være noget helt specielt i stedet for at prøve at efterligne andre tilbud. Jeg tror ikke, at man kan vende faldende besøgs- og udlånstal ad den vej, man er slået ind på. Og hvis bibliotekerne i Københavns Kommune skæres ned fra 20 til 10 og i stedet skal holde åbent kl. 9-24, risikerer man at miste både lånerne og personalet.
Asger Bo Andersen, Formand For Brugerrådet Ved Bibliotekshuset Rodosvej 4 2300 København S i JP den 7. maj
Biblioteker Kontra Sport
Borgerne i København må i denne tid lægge øre til megen spin omkring biblioteksstrukturen.
Spørgsmålet om ny biblioteksstruktur er blevet aktuelt, fordi kulturen og dens biblioteker deler politikere med idrætten og anden fritid. Og fordi politikerne naturligvis ikke kan bruge de samme penge to gange på samme tid.
Efter sidste kommunevalg synes politikere med hang til idræt – og den presse der følger med – at være kommet i overtal i Københavns Borgerrepræsentations kultur- og fritidsudvalg.
Det giver en kraftig satsning på idræt, som betyder, at der skal ske kraftige besparelser (kaldet strukturændringer) på biblioteksbudgettet.
Hagen ved dette er imidlertid, at en stor del af biblioteksbudgettet også giver fastere grund under satsningen på økonomisk vækst gennem læring og (ud)dannelse.
Embedsmandsmodeller
Konkret i strukturdebatten luftes embedsmandsmodeller, der indebærer en halvering (!) af antallet af folkebiblioteker i København. Tilbage skal kun være ét i hver bydel.
I gennemsnit giver det ca. 50.000 borgere pr. tilbageværende (ca. 10) biblioteker . Og hvert af disse skal så på næsten de samme kvadrat- og hyldemetre rumme flere lånere og cafégæster samt mere materiale.
Der bliver også længere køer ved selvbetjeningsskrankerne på de tilbageværende og fjernere biblioteker . Men der peges på en enkelt "fugl" på taget: kortere ventetid på nogle få udvalgte hitlistebøger.
Politikere taler imod »at binde midlerne i mursten«. Det forhold nævnes ikke, når idrætstildelingerne bindes i beton. Bibliotekslukningerne skal måske også finansiere et nyt hovedbibliotek til 700-800 mio. kr. (i 2005-priser). Man behøver bare at kaste blikket på DR-Byen for at få en idé om, hvad sådanne paladsdrømme kan føre til indholdsmæssigt …
Politikere fra begge fløje udtrykker imidlertid begejstring for nedskæringerne. Dertil kommer udtalelser fra udvalgte organisationsfolk, bl.a. formanden for Ældre Sagen i København samt en direktør i Danmarks Biblioteksforening.
Der synes kun at måtte ske kompenserende forøgelser ved lidt flere åbninger af skolebiblioteker. Ja, der tales også begejstret om længere åbningstider (med café) – helt til midnat. Biblioteksbrugerne, der skal lægge ryg til besparelserne, har derimod vanskeligere ved at komme til orde. Det gælder ikke mindst børnene.
Børnebibliotek til kl. 24
Politikerne synes nemlig helt at glemme, at de også lukker børnebibliotekerne med de fremførte modeller. Hvad skal børn på et fjernt cafébibliotek sent om aftenen til kl. 24?
Det samme spørgsmål kan ældre biblioteksbrugere stille. Mon formanden for Ældre Sagen har baglandet i orden, når han udviser begejstring for besparelserne? Organisationens ældre har næppe, når det kommer til stykket, megen lyst til at gå ud på gader og stræder i København til en fjern café og hjem igen kl. 24?
Betonkanoner
Har den nuværende Venstre-kulturborgmester Martin Geertsen opgivet at stritte imod disse tendenser? Griber han i stedet til sin "revolver", når han hører ordet kultur?
Eller handler det bare om mere til sportskulturen? For når der tales om sport, så griber kultur- og fritidspolitikerne gladelig til betonkanonerne. Mindre kan ikke gøre det.
Kulturborgmesteren skoser jævnligt demonstranterne fra Ungdomshuset for ikke at gå den parlamentariske vej, som hundredvis af andre københavnere gør det.
I spørgsmålet om biblioteksstrukturen er der tale om tusinder af Københavns biblioteksbrugere, som ordentligt og stilfærdigt advarer deres valgte politikere mod forslag, der bomber Københavns vigtigste kulturinstitution langt tilbage i forrige århundrede.
Kære kulturborgmester Martin Geertsen: Nytter dine råd om den rette vej til at få indflydelse?
Anders Rou Jensen i Politiken den 6. maj
Kunsten at finde et bibliotek – mens halvdelen af Københavns biblioteker
risikerer lukning
Lækker loungestemning og lange åbningstider. Sådan kan fremtiden se ud på Københavns biblioteker. Men kun på nogle af dem. For planerne fra Kultur- og fritidsforvaltningen inkluderer, at de nuværende 20 folkebiblioteker reduceres til omring 10. Og de lukningstruede biblioteker ligger alle i socialt belastede områder.
Der står en lille pige på hjørnet af K.M. Klausens Gade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavnen. Hun er måske 7 år. Hendes forældre eller bedsteforældre kommer måske fra Tyrkiet, Pakistan, Balkan. Hun kigger skråt op på mig og spørger, om jeg leder efter noget. Ja, biblioteket. Hun begynder i et sært gammelklogt tonefald at forklare mig vejen. Meget omhyggeligt. Forvirrende omhyggeligt. Jeg forsøger at koncentrere mig, men mister tråden. Men da er hun i sin forklaring allerede nået frem til selve biblioteksbygningen, som hun nu med ubrudt alvor og påpasselighed begynder at lede mig igennem – nærmest dør for dør, væg for væg – for at jeg kan komme frem til det egentlige, bøgerne. Hun har forstået, hvad det drejer sig om. Der er ingen tvivl. Der ligger et bibliotek i Sydhavnen, og dér ligger det godt og smukt. Men lidt til en side. Et sted, hvor verden begynder at lyde af natur, og tiden begynder at falde i tempo.Ikke ret langt væk, oppe på Mozarts Plads, sidder de allerede i tyndt tøj i forårssolen og prøver med deres plastikposer og grønne flasker at drikke sommeren nærmere. Men så er der et andet åndehul på Wagnersvej, hvor Sydhavnens Bibliotek ligger, og hvor København synes at knække over fra uoverskuelig, larmende storby til fortrolig forstad og hyggeligt kolonihaveområde.Solsorte synger, græsset dufter, og grønt er godt for øjnene. Så grønt her er. Og blåt og rødt og hvidt. Med kolonihaveforeningen Frederikshøj til den ene side og et lavt, rødt murstensbyggeri til den anden. Måske er det Anker Jørgensen, der kommer gående inde i den grønne rabat med de stride mælkebøtter? På vej hen mod biblioteksbygningen i den lille park. For hele sceneriet ligner en stiliseret vision af et typisk socialdemokratisk kultur- og samfundssyn fra velfærdssamfundets barneår – barkede næver, gode boliger, opbyggelige bøger. Anker Jørgensen skal nok hen at låne en roman af Klaus Rifbjerg eller Tage Skou-Hansen, måske en digtsamling af Lean Nielsen, Vita Andersen eller Tove Ditlevsen. Ikke fordi han er intellektuel eller akademisk eller ofte går til ballet i Det Kgl. Teater, men fordi det er godt at få udvidet sin horisont og sundt for tankerne at beskæftige sig lidt med noget kunst og kultur, når det alligevel er fyraften, og maskinerne på fabrikken står stille.Sydhavnens Bibliotek er en rød murstensbygning i to etager med rødt tegltag og hvide vinduer, omgivet af høje, grønne træer. Selve bygningen hedder Karens Minde, og foruden biblioteket rummer den en håndfuld aktiviteter, som fortæller det meste om stedets ånd og stemning: Kulturhus, Medieværkstedet Pailletten, Café Karen, Børnekulturstedet, Børnenes Dyremark og Karen Radio. Og udenfor i græsset er der to hvide skilte i den beskedne park, der bekræfter områdets atmosfære og fortæller, hvad man ellers kan se og høre i den rørende lilleputnatur: grønbroget tudse, almindelig blåfugl, stankelben, lille vandsalamander, nældens takvinge, brændenælde, stæren.Men så er der jo biblioteket, bøgerne. Lokkende universer, vilde eventyr. Fed information i cyberspace. Det er bare lige rundt om bygningen og ind ad døren i hjørnet. Inde fra Café Karen lyder der musik i højttalerne, og virkeligheden overgår i enhver forstand forestillingskraften, når ingen anden end netop Otto Brandenburg på dette steds musikanlæg foredrager sin udgave af Halfdan Rasmussens ’Noget om helte’: »Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj. Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg. Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot. Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha’ det godt«.Så er der noget andet, der trækker. Ikke det høje glas med lys, skummende fadøl på et af bordene inde i Café Karen. Men lugten. Denne lugt af bøger og bibliotek, som allerede hænger som et umiskendeligt strejf i luften helt ud i forhallen. Det er en lugt, som går i blodet. Hvorfor lugter biblioteker altid på denne måde? Hvorfor lugtede de sådan for mange, mange år siden, da der også lå et bibliotek som en tavs, skjult kæmpegrube for enden af barndommens navnløse gade og lokkede med alverdens viden, alverdens forglemmelse og fantasi? Det er en lugt, der er som et flyvende tæppe, og uden at have drukket en dråbe af fadøllet er det, som om jeg på et sekund har genlæst en helt bogsamling af fantastiske titler – lige fra ’Kaptajns Grants børn’, ’Frændeløs’ og ’Den sidste mohikaner’ over ’Sinuhe Ægypteren’ og til ’Justine eller Dydens genvordigheder’ af Marquis de Sade (som skulle hentes op fra det skjulte fra magasinet i bibliotekets kælder). Denne lugt af bibliotek leder ind mod bøgerne – magien og materialet i et – men først er der i gangen de to små skilte, som markerer, at rygning er forbudt, og mobiltelefoner skal være slukket. Så følger, naturligvis, kopimaskinen, inden bogreolerne – skulder ved skulder ved skulder – omsider tager over. På bibliotekarens arbejdsbord er to bøger opstillet i to små, skrå stativer: ’Lunar Park’ af Bret Easton Ellis og ’Ekstremt højt & utroligt tæt på’ af Jonathan Safran Foer. Og lige bag bibliotekaren er der en hylde med nogle glinsende kvindemagasiner: Bazar, Eurowoman og Bryllupsmagasinet.Ved en af de mange hvide letmetalreoler står en kvinde og hendes datter på 8-9 år. Moderen lader øjnene løber hen over rækkerne af bogtitler.»Hvad leder du efter?«, spørger datteren.»Jeg leder efter ...«, svarer moderen langsomt og fraværende.»H.C. Andersen«, siger pigen konstaterende, idet hun kaster blikket op på en af hylderne.»Ja, der er H.C. Andersen«, replicerer moderen maskinelt, mens hun fortsætter sin søgning.Men moderen har alligevel ret. På hylden på biblioteket i Sydhavnen står der hele 20 bøger af og biografier om den berømte danske digter. Dér er H.C. Andersen! Og man kan nå ham med en enkelt armbevægelse og på stedet fortabe sig i hans livs eventyr. Der var engang en genial fantast. Nu står han pænt og stille på en hylde i Karens Minde i Sydhavnen og venter på at blive taget ned og i brug.Eller det er muligt at fare lykkeligt vild i al faglitteraturen, selv om den er systematiseret stringent efter et talsystem, Decimalklassedelingen. Tag nu bare indholdet af 63.66-64.43: »Katte, Akvariefisk, Hunde, Håndarbejde, Kogebøger, Stuefugle«. Inden vi når frem til 65: »Handel og Samfærdsel. Søfart«. I dette afsnit findes både Naomi Kleins ’No Logo’, Jesper Olesens ’Det forbrugende barn’ og Jonna Veirup Carlsens ’Notat- og referatteknik med lynskrift’. Sidstnævnte kan være god at få forstand af. Som der står på side 16: »Næsten ligegyldigt hvor man befinder sig, bør man have papir og blyant/kuglepen ved hånden, ellers ender det som manden, der henvendte sig til billetkontoret på en S-togsstation og bad om et stykke papir i stedet for en billet, for han havde netop fået en idé«.Herfra skal krop og blik kun flyttes en lille meter til højre for at finde frem til 66.88, hvor bl.a. Gads Rusmiddelleksikon befinder sig: »Den alvorligste komplikation til LSD-misbrug er, at enkelte misbrugere under rusen tror, at de kan flyve, og derfor kaster sig ud fra høje højder og omkommer«.I det hele taget kan Decimalklassedelingen udgøre en vanskelig og fristende labyrint. Skal der satses på 66 (»Kemisk industri. Levnedsmiddelindustri. Fødevarer. Vin og Spiritus, Narkotika«), 90 (»Verdenshistorie. Kulturhistorie. Mønter. Flag. Medaljer«) eller 24 (»Trosliv. Opbyggelse. Prædikener. Salmer«)?Kære læser, det er alt sammen op til dig.Det vigtigste er: Pigen på gadehjørnet havde ret. Bibliotekerne findes, bøgerne og bogstaverne.
Fakta: social slagsideResearch: Lasse Skjoldan Petersen Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har fremlagt en række bud på omlægningen af hovedstadens biblioteker. Fremtidsplanerne inkluderer caféstemning og lange åbningstider på nogle af byens biblioteker. Men også, at de nuværende 20 folkebiblioteker reduceres til omring 10. De lukningstruede filialer er Christianshavn, Blågården, Sydhavnen, Vigerslev, Husum, Tingbjerg, Ørnevej, Bispebjerg, Islands Brygge, Solvang og Rodosvej. Mange af bibliotekerne ligger i belastede områder med meget socialt boligbyggeri. I Københavns Borgerrepræsentation er der flertal for en omlægning af biblioteksstrukturen i København, selv om der stadig ikke er enighed om, præcis hvordan omlægningen skal se ud. Der forventes at blive truffet beslutning inden sommerferien. Venstre har lagt ud med et forslag om at samle de nuværende 20 biblioteker efter en model, der består af Hovedbiblioteket plus ét stort lokalbibliotek i alle Københavns 10 bydele. Det betyder, at op mod 11 lokalbiblioteker kan blive lukket eller omlagt. Samtidig er der planer om , at en del af de nuværende skolebiblioteker lægges om, så der stadig vil være tilbud i nærområderne for de lukningstruede biblioteker.
Argumenterne for: Omlægningen kan frigøre ressourcer til bl.a. at udvide åbningstiderne, imødekomme den moderne brugers tendens til at ’shoppe rundt’ på forskellige biblioteker , skabe tidssvarende biblioteksmiljøer, købe flere materialer samt styrke bibliotekarernes faglige vejledning af borgerne.
Argumenterne imod: Brugerne kan få længere til det nærmeste lokalbibliotek. Borgerne i nærområderne kan gå glip af nogle af de sociale funktioner, som de mindre biblioteker udfører. Særligt i de socialt belastede områder giver det en social slagside at fjerne borgerne umiddelbare adgang til bøger, oplysning og socialt netværk.
Fakta: Ny struktur: POPULÆRE BIBLIOTEKERSidste år havde hovedstadens 20 biblioteker knap fire millioner besøgende. De fordelte sig således (lukningstruede biblioteker er markeret med *):
Tingbjerg 72.907 *Bispebjerg 82.311 *Husum 96.487 *Sydhavnen 98.765 *Christianshavn 113.750 *Solvang 113.945 *Ørnevej 117.334 *Islands Brygge 118.568 *Bibliotekshuset Rodosvej 137.793 *Vigerslev 148.121 *Brønshøj 155.885 Valby 158.270 Blågården 220.501 *Vesterbro 223.276 Vanløse 224.481 Øbro-Jagtvej 225.638 Østerbro 244.900 Sundby 265.977 Nørrebro 277.576 Hovedbiblioteket 782.539 Ialt 3.879.024
Cafe-biblioteker : Bibliotekerne er bange for kultur
Stadig flere ressourcer bruges på andet end bøger og information, og nu risikerer Københavns biblioteker også at blive varmestue.Som forfatter og især som medarbejder igennem 11 år på et af bibliotekerne i Københavns Kommune har jeg fundet det meget trist de seneste fem-ti år at følge bibliotekernes udvikling – eller måske snarere afvikling.Bibliotekerne må ikke længere være stolte af at være et kultursted, der tilbyder information, viden og kultur, bl.a. i form af et bredt udvalg af litteratur. Ledelsen er bange for, at bibliotekerne taber i konkurrencen med de mange øvrige tilbud, og i stedet for at styrke og udvikle det helt unikke, bibliotekerne kan, skal de nu hellere være trendy cafeer eller have fokus på chat og spil for børn. Jeg mener selvfølgelig ikke, at computerne kan undværes. De er en vigtig kilde til f.eks. informations- og jobsøgning for mange brugere hver dag, men pludselig er det mere vigtigt, at bibliotekarerne kan servere en cappuccino, end at de har viden om nye danske udgivelser. Ja, det er blevet næsten suspekt som medarbejder at interessere sig for litteratur.Da selvbetjeningen til udlån og aflevering blev indført, blev det forsikret, at det ikke handlede om at skære ned på personalet, men alligevel gik der ikke lang tid, før det var det, der blev resultatet. Vi har tit været blot en eller to kontormedarbejdere til at dække vagten i skrankeområdet fra kl. 9-19.Hvordan har ledelsen og politikerne tænkt sig, at det skal hænge sammen personalemæssigt, hvis åbningstiden som foreslået udvides til kl. 24? Der er ganske vist tale om, at personalet fra de evt. nedlagte biblioteker i stedet skal arbejde på de tilbageblevne, men det ville ikke overraske mig, hvis man alligevel senere ville vælge at spare penge der.Formanden for Biblioteksforeningen mener, at det er en glimrende ide at holde åbent fra kl. 9 til 24, for så kan man endelig yde god service til borgerne. Er det ikke det, vi allerede gør? Det er da fantastisk, at lånerne hjemmefra eller på biblioteket kan bestille materialer, der skaffes hjem fra hele landet, hvis de ikke findes inden for kommunen. En utrolig flot service, der er blevet en så overvældende succes, at der overalt bruges mange resurser på at fratage, transportere og modtage de reserverede materialer. Som personale kan det være et meget hårdt fysisk arbejde, der i de tilfælde, hvor materialet ikke afhentes, er spildte kræfter.Men hvorfor skal bibliotekerne i Københavns Kommune ensrettes nu? Hvorfor er det bedre, at de alle er lige store, har samme åbningstider og samme indretning? Og hvem regner ledelsen og politikerne med vil benytte bibliotekerne mellem kl. 19 og 24? Som ansat ville jeg være bekymret for, at disse sene timer mest vil tiltrække personer, der vil bruge stedet som varmestue, fordi de savner andre steder at gå hen. Der ville nok ikke komme færre voldsomme episoder med narkomaner, psykisk syge og rodløse børn, der skal afprøve deres grænser på personalet.Som forfatter finder jeg det til gengæld mest bekymrende, at en større og større del af materialekontoen bruges til at indkøbe flere eksemplarer af færre titler, for at ventetiden på reserverede bestsellere ikke skal være for lang. Når reservationerne så er opfyldt, kasseres en stor del af bøgerne, fordi der ikke er plads på hylderne til så mange eksemplarer af samme bog. Igen et tegn på, at der satses på højden i stedet for bredden. Jeg mener, at det er skadeligt for den danske litteratur, hvis bibliotekerne – ligesom de fleste boghandlere nu – kun præsenterer bestsellere meget få efterspurgte titler.Efter min mening er det vigtigt, at bibliotekerne holder fast på deres bredde og på at være noget helt specielt i stedet for at prøve at efterligne andre tilbud. Jeg tror ikke, at man kan vende faldende besøgs- og udlånstal ad den vej, man er slået ind på. Og hvis bibliotekerne i Københavns Kommune skæres ned fra 20 til 10 og i stedet skal holde åbent kl. 9-24, risikerer man at miste både lånerne og personalet.
Asger Bo Andersen, Formand For Brugerrådet Ved Bibliotekshuset Rodosvej 4 2300 København S i JP den 7. maj
Biblioteker Kontra Sport
Borgerne i København må i denne tid lægge øre til megen spin omkring biblioteksstrukturen.
Spørgsmålet om ny biblioteksstruktur er blevet aktuelt, fordi kulturen og dens biblioteker deler politikere med idrætten og anden fritid. Og fordi politikerne naturligvis ikke kan bruge de samme penge to gange på samme tid.
Efter sidste kommunevalg synes politikere med hang til idræt – og den presse der følger med – at være kommet i overtal i Københavns Borgerrepræsentations kultur- og fritidsudvalg.
Det giver en kraftig satsning på idræt, som betyder, at der skal ske kraftige besparelser (kaldet strukturændringer) på biblioteksbudgettet.
Hagen ved dette er imidlertid, at en stor del af biblioteksbudgettet også giver fastere grund under satsningen på økonomisk vækst gennem læring og (ud)dannelse.
Embedsmandsmodeller
Konkret i strukturdebatten luftes embedsmandsmodeller, der indebærer en halvering (!) af antallet af folkebiblioteker i København. Tilbage skal kun være ét i hver bydel.
I gennemsnit giver det ca. 50.000 borgere pr. tilbageværende (ca. 10) biblioteker . Og hvert af disse skal så på næsten de samme kvadrat- og hyldemetre rumme flere lånere og cafégæster samt mere materiale.
Der bliver også længere køer ved selvbetjeningsskrankerne på de tilbageværende og fjernere biblioteker . Men der peges på en enkelt "fugl" på taget: kortere ventetid på nogle få udvalgte hitlistebøger.
Politikere taler imod »at binde midlerne i mursten«. Det forhold nævnes ikke, når idrætstildelingerne bindes i beton. Bibliotekslukningerne skal måske også finansiere et nyt hovedbibliotek til 700-800 mio. kr. (i 2005-priser). Man behøver bare at kaste blikket på DR-Byen for at få en idé om, hvad sådanne paladsdrømme kan føre til indholdsmæssigt …
Politikere fra begge fløje udtrykker imidlertid begejstring for nedskæringerne. Dertil kommer udtalelser fra udvalgte organisationsfolk, bl.a. formanden for Ældre Sagen i København samt en direktør i Danmarks Biblioteksforening.
Der synes kun at måtte ske kompenserende forøgelser ved lidt flere åbninger af skolebiblioteker. Ja, der tales også begejstret om længere åbningstider (med café) – helt til midnat. Biblioteksbrugerne, der skal lægge ryg til besparelserne, har derimod vanskeligere ved at komme til orde. Det gælder ikke mindst børnene.
Børnebibliotek til kl. 24
Politikerne synes nemlig helt at glemme, at de også lukker børnebibliotekerne med de fremførte modeller. Hvad skal børn på et fjernt cafébibliotek sent om aftenen til kl. 24?
Det samme spørgsmål kan ældre biblioteksbrugere stille. Mon formanden for Ældre Sagen har baglandet i orden, når han udviser begejstring for besparelserne? Organisationens ældre har næppe, når det kommer til stykket, megen lyst til at gå ud på gader og stræder i København til en fjern café og hjem igen kl. 24?
Betonkanoner
Har den nuværende Venstre-kulturborgmester Martin Geertsen opgivet at stritte imod disse tendenser? Griber han i stedet til sin "revolver", når han hører ordet kultur?
Eller handler det bare om mere til sportskulturen? For når der tales om sport, så griber kultur- og fritidspolitikerne gladelig til betonkanonerne. Mindre kan ikke gøre det.
Kulturborgmesteren skoser jævnligt demonstranterne fra Ungdomshuset for ikke at gå den parlamentariske vej, som hundredvis af andre københavnere gør det.
I spørgsmålet om biblioteksstrukturen er der tale om tusinder af Københavns biblioteksbrugere, som ordentligt og stilfærdigt advarer deres valgte politikere mod forslag, der bomber Københavns vigtigste kulturinstitution langt tilbage i forrige århundrede.
Kære kulturborgmester Martin Geertsen: Nytter dine råd om den rette vej til at få indflydelse?
Anders Rou Jensen i Politiken den 6. maj
Kunsten at finde et bibliotek – mens halvdelen af Københavns biblioteker
risikerer lukning
Lækker loungestemning og lange åbningstider. Sådan kan fremtiden se ud på Københavns biblioteker. Men kun på nogle af dem. For planerne fra Kultur- og fritidsforvaltningen inkluderer, at de nuværende 20 folkebiblioteker reduceres til omring 10. Og de lukningstruede biblioteker ligger alle i socialt belastede områder.
Der står en lille pige på hjørnet af K.M. Klausens Gade og Borgmester Christiansens Gade i Sydhavnen. Hun er måske 7 år. Hendes forældre eller bedsteforældre kommer måske fra Tyrkiet, Pakistan, Balkan. Hun kigger skråt op på mig og spørger, om jeg leder efter noget. Ja, biblioteket. Hun begynder i et sært gammelklogt tonefald at forklare mig vejen. Meget omhyggeligt. Forvirrende omhyggeligt. Jeg forsøger at koncentrere mig, men mister tråden. Men da er hun i sin forklaring allerede nået frem til selve biblioteksbygningen, som hun nu med ubrudt alvor og påpasselighed begynder at lede mig igennem – nærmest dør for dør, væg for væg – for at jeg kan komme frem til det egentlige, bøgerne. Hun har forstået, hvad det drejer sig om. Der er ingen tvivl. Der ligger et bibliotek i Sydhavnen, og dér ligger det godt og smukt. Men lidt til en side. Et sted, hvor verden begynder at lyde af natur, og tiden begynder at falde i tempo.Ikke ret langt væk, oppe på Mozarts Plads, sidder de allerede i tyndt tøj i forårssolen og prøver med deres plastikposer og grønne flasker at drikke sommeren nærmere. Men så er der et andet åndehul på Wagnersvej, hvor Sydhavnens Bibliotek ligger, og hvor København synes at knække over fra uoverskuelig, larmende storby til fortrolig forstad og hyggeligt kolonihaveområde.Solsorte synger, græsset dufter, og grønt er godt for øjnene. Så grønt her er. Og blåt og rødt og hvidt. Med kolonihaveforeningen Frederikshøj til den ene side og et lavt, rødt murstensbyggeri til den anden. Måske er det Anker Jørgensen, der kommer gående inde i den grønne rabat med de stride mælkebøtter? På vej hen mod biblioteksbygningen i den lille park. For hele sceneriet ligner en stiliseret vision af et typisk socialdemokratisk kultur- og samfundssyn fra velfærdssamfundets barneår – barkede næver, gode boliger, opbyggelige bøger. Anker Jørgensen skal nok hen at låne en roman af Klaus Rifbjerg eller Tage Skou-Hansen, måske en digtsamling af Lean Nielsen, Vita Andersen eller Tove Ditlevsen. Ikke fordi han er intellektuel eller akademisk eller ofte går til ballet i Det Kgl. Teater, men fordi det er godt at få udvidet sin horisont og sundt for tankerne at beskæftige sig lidt med noget kunst og kultur, når det alligevel er fyraften, og maskinerne på fabrikken står stille.Sydhavnens Bibliotek er en rød murstensbygning i to etager med rødt tegltag og hvide vinduer, omgivet af høje, grønne træer. Selve bygningen hedder Karens Minde, og foruden biblioteket rummer den en håndfuld aktiviteter, som fortæller det meste om stedets ånd og stemning: Kulturhus, Medieværkstedet Pailletten, Café Karen, Børnekulturstedet, Børnenes Dyremark og Karen Radio. Og udenfor i græsset er der to hvide skilte i den beskedne park, der bekræfter områdets atmosfære og fortæller, hvad man ellers kan se og høre i den rørende lilleputnatur: grønbroget tudse, almindelig blåfugl, stankelben, lille vandsalamander, nældens takvinge, brændenælde, stæren.Men så er der jo biblioteket, bøgerne. Lokkende universer, vilde eventyr. Fed information i cyberspace. Det er bare lige rundt om bygningen og ind ad døren i hjørnet. Inde fra Café Karen lyder der musik i højttalerne, og virkeligheden overgår i enhver forstand forestillingskraften, når ingen anden end netop Otto Brandenburg på dette steds musikanlæg foredrager sin udgave af Halfdan Rasmussens ’Noget om helte’: »Her er fredeligt og stille, her er ingen larm og støj. Jeg har sået kruspersille og et brev med pure løg. Lad alverden slå for panden og bekæmpe spe med spot. Jeg vil enes med hinanden og mig selv og ha’ det godt«.Så er der noget andet, der trækker. Ikke det høje glas med lys, skummende fadøl på et af bordene inde i Café Karen. Men lugten. Denne lugt af bøger og bibliotek, som allerede hænger som et umiskendeligt strejf i luften helt ud i forhallen. Det er en lugt, som går i blodet. Hvorfor lugter biblioteker altid på denne måde? Hvorfor lugtede de sådan for mange, mange år siden, da der også lå et bibliotek som en tavs, skjult kæmpegrube for enden af barndommens navnløse gade og lokkede med alverdens viden, alverdens forglemmelse og fantasi? Det er en lugt, der er som et flyvende tæppe, og uden at have drukket en dråbe af fadøllet er det, som om jeg på et sekund har genlæst en helt bogsamling af fantastiske titler – lige fra ’Kaptajns Grants børn’, ’Frændeløs’ og ’Den sidste mohikaner’ over ’Sinuhe Ægypteren’ og til ’Justine eller Dydens genvordigheder’ af Marquis de Sade (som skulle hentes op fra det skjulte fra magasinet i bibliotekets kælder). Denne lugt af bibliotek leder ind mod bøgerne – magien og materialet i et – men først er der i gangen de to små skilte, som markerer, at rygning er forbudt, og mobiltelefoner skal være slukket. Så følger, naturligvis, kopimaskinen, inden bogreolerne – skulder ved skulder ved skulder – omsider tager over. På bibliotekarens arbejdsbord er to bøger opstillet i to små, skrå stativer: ’Lunar Park’ af Bret Easton Ellis og ’Ekstremt højt & utroligt tæt på’ af Jonathan Safran Foer. Og lige bag bibliotekaren er der en hylde med nogle glinsende kvindemagasiner: Bazar, Eurowoman og Bryllupsmagasinet.Ved en af de mange hvide letmetalreoler står en kvinde og hendes datter på 8-9 år. Moderen lader øjnene løber hen over rækkerne af bogtitler.»Hvad leder du efter?«, spørger datteren.»Jeg leder efter ...«, svarer moderen langsomt og fraværende.»H.C. Andersen«, siger pigen konstaterende, idet hun kaster blikket op på en af hylderne.»Ja, der er H.C. Andersen«, replicerer moderen maskinelt, mens hun fortsætter sin søgning.Men moderen har alligevel ret. På hylden på biblioteket i Sydhavnen står der hele 20 bøger af og biografier om den berømte danske digter. Dér er H.C. Andersen! Og man kan nå ham med en enkelt armbevægelse og på stedet fortabe sig i hans livs eventyr. Der var engang en genial fantast. Nu står han pænt og stille på en hylde i Karens Minde i Sydhavnen og venter på at blive taget ned og i brug.Eller det er muligt at fare lykkeligt vild i al faglitteraturen, selv om den er systematiseret stringent efter et talsystem, Decimalklassedelingen. Tag nu bare indholdet af 63.66-64.43: »Katte, Akvariefisk, Hunde, Håndarbejde, Kogebøger, Stuefugle«. Inden vi når frem til 65: »Handel og Samfærdsel. Søfart«. I dette afsnit findes både Naomi Kleins ’No Logo’, Jesper Olesens ’Det forbrugende barn’ og Jonna Veirup Carlsens ’Notat- og referatteknik med lynskrift’. Sidstnævnte kan være god at få forstand af. Som der står på side 16: »Næsten ligegyldigt hvor man befinder sig, bør man have papir og blyant/kuglepen ved hånden, ellers ender det som manden, der henvendte sig til billetkontoret på en S-togsstation og bad om et stykke papir i stedet for en billet, for han havde netop fået en idé«.Herfra skal krop og blik kun flyttes en lille meter til højre for at finde frem til 66.88, hvor bl.a. Gads Rusmiddelleksikon befinder sig: »Den alvorligste komplikation til LSD-misbrug er, at enkelte misbrugere under rusen tror, at de kan flyve, og derfor kaster sig ud fra høje højder og omkommer«.I det hele taget kan Decimalklassedelingen udgøre en vanskelig og fristende labyrint. Skal der satses på 66 (»Kemisk industri. Levnedsmiddelindustri. Fødevarer. Vin og Spiritus, Narkotika«), 90 (»Verdenshistorie. Kulturhistorie. Mønter. Flag. Medaljer«) eller 24 (»Trosliv. Opbyggelse. Prædikener. Salmer«)?Kære læser, det er alt sammen op til dig.Det vigtigste er: Pigen på gadehjørnet havde ret. Bibliotekerne findes, bøgerne og bogstaverne.
Fakta: social slagsideResearch: Lasse Skjoldan Petersen Kultur- og fritidsforvaltningen i Københavns Kommune har fremlagt en række bud på omlægningen af hovedstadens biblioteker. Fremtidsplanerne inkluderer caféstemning og lange åbningstider på nogle af byens biblioteker. Men også, at de nuværende 20 folkebiblioteker reduceres til omring 10. De lukningstruede filialer er Christianshavn, Blågården, Sydhavnen, Vigerslev, Husum, Tingbjerg, Ørnevej, Bispebjerg, Islands Brygge, Solvang og Rodosvej. Mange af bibliotekerne ligger i belastede områder med meget socialt boligbyggeri. I Københavns Borgerrepræsentation er der flertal for en omlægning af biblioteksstrukturen i København, selv om der stadig ikke er enighed om, præcis hvordan omlægningen skal se ud. Der forventes at blive truffet beslutning inden sommerferien. Venstre har lagt ud med et forslag om at samle de nuværende 20 biblioteker efter en model, der består af Hovedbiblioteket plus ét stort lokalbibliotek i alle Københavns 10 bydele. Det betyder, at op mod 11 lokalbiblioteker kan blive lukket eller omlagt. Samtidig er der planer om , at en del af de nuværende skolebiblioteker lægges om, så der stadig vil være tilbud i nærområderne for de lukningstruede biblioteker.
Argumenterne for: Omlægningen kan frigøre ressourcer til bl.a. at udvide åbningstiderne, imødekomme den moderne brugers tendens til at ’shoppe rundt’ på forskellige biblioteker , skabe tidssvarende biblioteksmiljøer, købe flere materialer samt styrke bibliotekarernes faglige vejledning af borgerne.
Argumenterne imod: Brugerne kan få længere til det nærmeste lokalbibliotek. Borgerne i nærområderne kan gå glip af nogle af de sociale funktioner, som de mindre biblioteker udfører. Særligt i de socialt belastede områder giver det en social slagside at fjerne borgerne umiddelbare adgang til bøger, oplysning og socialt netværk.
Fakta: Ny struktur: POPULÆRE BIBLIOTEKERSidste år havde hovedstadens 20 biblioteker knap fire millioner besøgende. De fordelte sig således (lukningstruede biblioteker er markeret med *):
Tingbjerg 72.907 *Bispebjerg 82.311 *Husum 96.487 *Sydhavnen 98.765 *Christianshavn 113.750 *Solvang 113.945 *Ørnevej 117.334 *Islands Brygge 118.568 *Bibliotekshuset Rodosvej 137.793 *Vigerslev 148.121 *Brønshøj 155.885 Valby 158.270 Blågården 220.501 *Vesterbro 223.276 Vanløse 224.481 Øbro-Jagtvej 225.638 Østerbro 244.900 Sundby 265.977 Nørrebro 277.576 Hovedbiblioteket 782.539 Ialt 3.879.024
Wednesday, May 16, 2007
Et bud
Af Finn Petersen
Biblioteksleder Brønshøj-Husum Bibliotekerne
Lad idéerne blomstre!! Strukturdebatten har langt om længe ramt aviserne - på de indre linjer virker det mere som om, at alle holder vejret og venter - på politikernes DOM - Der er faktisk så stille, at man høre en knappenål falde til jorden - og med den op til 11 biblioteker?? Eller kører debatten kun lokalt i køkkenerne og personalestuerne. Er det mon en klog taktik bare at vente? Det er ikke sådan man plejer, at få indflydelse - er mon tid til udmeldinger?Som biblioteksmedarbejder og Biblioteksleder (ikke mindst) er det selvfølgelig altid en balancegang, men det er nu eller aldrig.Strukturanalysen fremhæver klart idéen om store biblioteker med lange åbningstider som politikernes bedste valg. Kulturborgmesteren har endda strammet skruen og mener bibliotekerne bør have åbent til midnat - og med café-stemning. Jeg vil ikke helt afvise idéen - i nogle af de mere HIPPE IN-kvarterer.Kigger man på besøgsstastikken giver den dog ikke umiddelbart meget belæg for længere aftner på biblioteket. En lille stikprøve på mine egne biblioteker viser, at den sidste åbningstime stort set altid udløser det dagens laveste besøgstal!Idéen om samarbejde med Skolebiblioteker har fået en vis medvind - fordi det kan sikre nogle decentrale tilbud. Idéen om at sammentænke organisationerne synes jeg er god, at trække på hinandens samlinger at udnytte hinandens kompetencer i et tættere samarbejde er godt tænkt. Den fremlagte kombinationsstrategi A er til gengæld ikke min kop te. Jeg synes det er alt for uambisiøst, at "flytte ind" på skolebiblioteket en 5-6 steder i byen. Idéen om et så skrabet folkebibliotekstilbud - hænger overhovedet ikke sammen med de argumenter, som er med til at sælge idéen om Bydelsstrategien. Vi får ikke bare A og B biblioteker, men nærmere A og F biblioteker.Kombinationsstrategi B peger på at bibliotekerne kan have forskellige profiler. Reelt peger analysen dog kun på en profil - nemlig et ungdomstilbud - de andre opretholdte biblioteker i Version B stopper de "værste huller" bydelsstrategien efterlader, uden at der er beskrevet nogen særlig profil.Min struktur lægger op til at vi lader masser af idéer blomstre. Lad os få masser af profiler på banen. Der kan være steder hvor en sammensmeltning med skolebiblioteket giver rigtig god mening - i Solvang måske - i stedet for at flytte hele tilbuddet over i den nye Ørestad?? Måske giver det rigtig god mening at lave Kulturelt Læringscenter i Tingbjerg - med eller uden Kulturhus og hvis det ikke er praktisk at flytte sammen med skolebiblioteket, så kan man måske trække på hiandens samlinger i langt højere grad end i dag.?? Måske er der faktisk basis for café-stemning på Bisbebjerg Bakke - og måske helt frem til midnat?? Måske døgn-drive-in afhentning i Bibliotekshuset eller i Husum??Fortsæt selv listen, kun fantasien sætter grænser - og måske bliver det endda gennemført - hvem ved.Finn
Etiketter: Strukturanalyse
Biblioteksleder Brønshøj-Husum Bibliotekerne
Lad idéerne blomstre!! Strukturdebatten har langt om længe ramt aviserne - på de indre linjer virker det mere som om, at alle holder vejret og venter - på politikernes DOM - Der er faktisk så stille, at man høre en knappenål falde til jorden - og med den op til 11 biblioteker?? Eller kører debatten kun lokalt i køkkenerne og personalestuerne. Er det mon en klog taktik bare at vente? Det er ikke sådan man plejer, at få indflydelse - er mon tid til udmeldinger?Som biblioteksmedarbejder og Biblioteksleder (ikke mindst) er det selvfølgelig altid en balancegang, men det er nu eller aldrig.Strukturanalysen fremhæver klart idéen om store biblioteker med lange åbningstider som politikernes bedste valg. Kulturborgmesteren har endda strammet skruen og mener bibliotekerne bør have åbent til midnat - og med café-stemning. Jeg vil ikke helt afvise idéen - i nogle af de mere HIPPE IN-kvarterer.Kigger man på besøgsstastikken giver den dog ikke umiddelbart meget belæg for længere aftner på biblioteket. En lille stikprøve på mine egne biblioteker viser, at den sidste åbningstime stort set altid udløser det dagens laveste besøgstal!Idéen om samarbejde med Skolebiblioteker har fået en vis medvind - fordi det kan sikre nogle decentrale tilbud. Idéen om at sammentænke organisationerne synes jeg er god, at trække på hinandens samlinger at udnytte hinandens kompetencer i et tættere samarbejde er godt tænkt. Den fremlagte kombinationsstrategi A er til gengæld ikke min kop te. Jeg synes det er alt for uambisiøst, at "flytte ind" på skolebiblioteket en 5-6 steder i byen. Idéen om et så skrabet folkebibliotekstilbud - hænger overhovedet ikke sammen med de argumenter, som er med til at sælge idéen om Bydelsstrategien. Vi får ikke bare A og B biblioteker, men nærmere A og F biblioteker.Kombinationsstrategi B peger på at bibliotekerne kan have forskellige profiler. Reelt peger analysen dog kun på en profil - nemlig et ungdomstilbud - de andre opretholdte biblioteker i Version B stopper de "værste huller" bydelsstrategien efterlader, uden at der er beskrevet nogen særlig profil.Min struktur lægger op til at vi lader masser af idéer blomstre. Lad os få masser af profiler på banen. Der kan være steder hvor en sammensmeltning med skolebiblioteket giver rigtig god mening - i Solvang måske - i stedet for at flytte hele tilbuddet over i den nye Ørestad?? Måske giver det rigtig god mening at lave Kulturelt Læringscenter i Tingbjerg - med eller uden Kulturhus og hvis det ikke er praktisk at flytte sammen med skolebiblioteket, så kan man måske trække på hiandens samlinger i langt højere grad end i dag.?? Måske er der faktisk basis for café-stemning på Bisbebjerg Bakke - og måske helt frem til midnat?? Måske døgn-drive-in afhentning i Bibliotekshuset eller i Husum??Fortsæt selv listen, kun fantasien sætter grænser - og måske bliver det endda gennemført - hvem ved.Finn
Etiketter: Strukturanalyse
Stort er smukt?
Finn Petersen
Biblioteksleder Brønshøj-Husum Bibliotekerne
Det handler om strukturanalysen for det fysiske Bibliotekstilbud! Analysen indeholder mange elementer. I dette indlæg vil jeg gribe fat i udsagnet om, at Københavnerne er mobile og at afstand mellem bibliotekerne derfor ikke er et vigtigt parameter.Jeg er for så vidt enig i udsagnet(enkelte grupper undtaget). Udsagnet er centralt fordi det i høj grad understøtter bydelsstrategien - altså ét bibliotek pr. bydel. Der bliver selvfølgelig længere til biblioteket for rigtigt mange mennesker, men folk kan sagtens komme derhen alligevel. Hvad får de så, når de kommer derhen. Et langt bedre tilbud end i dagCitater fra analysen:biblioteksservice af høj kvalitet i alle bydele, med en meget væsentlig udvidelse af åbningstiden ja faktisklandets bedste åbningstider på bibliotekerne. og man kanforøge indkøbet af nye bøger og andre fysiske og digitale biblioteksmaterialer med ca. 50%.Der er faktisk tale omlandets bedste materialetilbud på bibliotekerne.Det er nærmest for godt til at være sandt - kan det virkelig passe? I gennemsnit vil hvert af de 11 biblioteker have et befolkningsunderlag på 50.000, så spørgsmålet er om de eksisterende biblioteker er store nok - nej det er de ikke - 5 biblioteker skal i følge analysen udvides og så skal der bygges 3 nye. Nåh, ja så glemte jeg lige et nyt HB!Hvad med bemandingen? Analysen er helt klar på ét punkt - en udvidelse af åbningstiden på de resterende 11 biblioteker kræver mere personale - for omkring 12 millioner kroner blandede biblioteksmedarbejdere (undskyld udtrykket). Jamen det går jo ganske godt, hvorfor er jeg så alligevel bekymret?Hvis politikerne bygger 4 nye biblioteker (incl et HB) og hvis politikerne udvider andre 5 og hvis der bevilges penge til udvidet åbning - så er der stadig et problem tilbage. Bemandingen selv på de store biblioteker - altså så nogen som Vanløse eller Brønshøj - er ikke på mere end omkring en 10-12 hoveder - de hoveder der tilføres går direkte til udvidelse af åbningstiden. Det efterlader stort set intet til den forøgede opgave med at service op til 50% nye lånere, som selvfølgelig vil strømme til fra de nedlagte biblioteker. Vi risikerer at stå med 11 nye eller nyudvidede biblioteker, som er underbemandede fra dag 1. Og hvad gør vi når omstillingsbidraget skal falde? Og hvad gør vi når Fællesmagasinet skal bemandes? Der er mange brikker som skal falde på plads, før vi har landets bedste bibliotekstilbud!
Jo vist - stort kan være smukt - men det er også dyrt! Og pointen - hvis den skulle være en smule dølget - Hvis vi skal give afkald på 8-10 biblioteker, så skal vi søreme sikre os, at det vi får i stedet også kommer til at fungere.
Biblioteksleder Brønshøj-Husum Bibliotekerne
Det handler om strukturanalysen for det fysiske Bibliotekstilbud! Analysen indeholder mange elementer. I dette indlæg vil jeg gribe fat i udsagnet om, at Københavnerne er mobile og at afstand mellem bibliotekerne derfor ikke er et vigtigt parameter.Jeg er for så vidt enig i udsagnet(enkelte grupper undtaget). Udsagnet er centralt fordi det i høj grad understøtter bydelsstrategien - altså ét bibliotek pr. bydel. Der bliver selvfølgelig længere til biblioteket for rigtigt mange mennesker, men folk kan sagtens komme derhen alligevel. Hvad får de så, når de kommer derhen. Et langt bedre tilbud end i dagCitater fra analysen:biblioteksservice af høj kvalitet i alle bydele, med en meget væsentlig udvidelse af åbningstiden ja faktisklandets bedste åbningstider på bibliotekerne. og man kanforøge indkøbet af nye bøger og andre fysiske og digitale biblioteksmaterialer med ca. 50%.Der er faktisk tale omlandets bedste materialetilbud på bibliotekerne.Det er nærmest for godt til at være sandt - kan det virkelig passe? I gennemsnit vil hvert af de 11 biblioteker have et befolkningsunderlag på 50.000, så spørgsmålet er om de eksisterende biblioteker er store nok - nej det er de ikke - 5 biblioteker skal i følge analysen udvides og så skal der bygges 3 nye. Nåh, ja så glemte jeg lige et nyt HB!Hvad med bemandingen? Analysen er helt klar på ét punkt - en udvidelse af åbningstiden på de resterende 11 biblioteker kræver mere personale - for omkring 12 millioner kroner blandede biblioteksmedarbejdere (undskyld udtrykket). Jamen det går jo ganske godt, hvorfor er jeg så alligevel bekymret?Hvis politikerne bygger 4 nye biblioteker (incl et HB) og hvis politikerne udvider andre 5 og hvis der bevilges penge til udvidet åbning - så er der stadig et problem tilbage. Bemandingen selv på de store biblioteker - altså så nogen som Vanløse eller Brønshøj - er ikke på mere end omkring en 10-12 hoveder - de hoveder der tilføres går direkte til udvidelse af åbningstiden. Det efterlader stort set intet til den forøgede opgave med at service op til 50% nye lånere, som selvfølgelig vil strømme til fra de nedlagte biblioteker. Vi risikerer at stå med 11 nye eller nyudvidede biblioteker, som er underbemandede fra dag 1. Og hvad gør vi når omstillingsbidraget skal falde? Og hvad gør vi når Fællesmagasinet skal bemandes? Der er mange brikker som skal falde på plads, før vi har landets bedste bibliotekstilbud!
Jo vist - stort kan være smukt - men det er også dyrt! Og pointen - hvis den skulle være en smule dølget - Hvis vi skal give afkald på 8-10 biblioteker, så skal vi søreme sikre os, at det vi får i stedet også kommer til at fungere.
Subscribe to:
Comments (Atom)